Sushi og andre fiskeretter kan på lang sigt redde dig fra et hoftebrud.

Fiskespisere har færre hoftebrud

 

Vil du undgå at brække hoften, så prøv at spise fisk og hørfrø. De kan tilsyneladende reducere risikoen for knogleskørhed.

 Det viser en ny undersøgelse, der har gennemgået blodprøver fra over 160 kvinder, som i midten af 1990erne deltog i en stor amerikansk helbredsundersøgelse, og som siden har fået hoftebrud.

Forskere analyserede røde blodlegemer fra ialt 324 kvinder taget imellem 1993 og 1998. Halvdelen havde brækket en hofte og den anden halvdel tjente som kontrolgruppe.

Undersøgelsen viste, at højere niveauer af omega-3 fedtsyrer fra både planter og fisk i blodcellerne var forbundet med en lavere sandsynlighed for hoftebrud.

Ud over omega-3 fedtsyrer, undersøgte forskerne også niveauet af omega-6-fedtsyrer, som vi generelt spiser mest af i den vestlige verden. Undersøgelsen viste at jo flere omega-6-fedtsyrer kvinderne spiste i forhold til omega-3 fedtsyrer, jo højere var risikoen for hoftefraktur.

Forskernes hypotese er, at betændelse kan bidrage til knogleresorption, nedbrydning af knoglerne, som er forårsaget af frigivelse af celler kaldet osteoklaster - en væsentlig årsag til knogleskørhed.

"Inflammation er forbundet med en øget risiko for knogletab og knoglebrud, og omega-3 fedtsyrer menes at reducere inflammation. Så derfor spurgte vi os selv om antallet af frakturer ville falde som reaktion på omega-3 indtag," siger Rebecca Jackson, undersøgelsens hovedforfatter og professor i endokrinologi, diabetes og stofskifte på Ohio State University.

Hoftebrud er den mest almindelige osteoporose-relaterede fraktur, som ca. 350.000 amerikanere rammes af årligt. I Danmark rammes over 10.000 årligt af hoftebrud.

Forskningen er offentliggjort i et nyligt nummer af Journal of Bone og Mineral Research.

Undersøgelsen er eet observationsstudie, der ikke kan afgøre årsag og virkning, så forskerne pointerer, at resultaterne ikke er definitive nok til at opfordre kvinder i overgangsalderen til at tage omega-3 kosttilskud for at forhindre hoftebrud.

Understreger vigtigheden af at spise fisk

"Selvom det er for tidligt at komme med en ernæringsanbefaling baseret på denne undersøgelse, tror jeg, at denne undersøgelse undersstreger vigtigheden af de nuværende anbefalinger om at spise flere omega-3 fedtsyrer i form af fisk. Samtidig antyder undersøgelsen, at vegetabilske kilder til omega-3 kan være lige så vigtige for at forebygge hoftebrud hos kvinder," siger Tonya Orchard, der er assisterende professor på universitet i Ohio.

Omega-3 og omega-6 fedtsyrer er begge flerumættede fedtsyrer og essentielle fedtsyrer, hvilket betyder at de bidrager til biologiske processer, men det er nødvendigt at spise dem, fordi kroppen ikke selv producerer dem.

Tidligere forskning har antydet, at selv om begge typer fedtsyrer er godt for helbredet, så har omega-6 fedtsyrer også egenskaber, der nedvirker til øget inflammation.

Ohio-undersøgelsen viser at jo højere det totale indhold af omega-3 var i blodprøverne, jo lavere var risikoen for hoftebrud.

Men det var især to af de tre omega-3-fedtsyrer, der reducerede risikoen, nemlig ALA (alfa-linolensyre), der stammer fra vegetabilske kilder, såsom hørfrøolie og nogle nødder, og EPA (eicosapentaensyre), som findes i fede typer fisk.

DHA (docosahexaensyre), som også er en omega-3 fedtsyre, havde ikke en væsentlig sammenhæng med en lavere risiko for hoftebrud, "men alle tre fedtsyrer havde tendens til at reducere risikoen," siger Orchard.

På den anden side, havde kvinder, der havde mest omega-6 i forhold til omega-3 i blodet en næsten dobbelt så stor risiko for hoftefraktur sammenlignet med kvinder, der havde mest omega-3 i forhold til omega-6.

Den nuværende typiske amerikanske kost indeholder mellem 15-17 gange mere omega-6 end omega-3. Forskere har tidligere anbefalet at fedtsyrer fra planter (omega-6) kun burde være dobbelt højt som fra fisk (omega-3).

Den primære omega-6 fedtsyre i kosten er linolsyre, som står for omkring 99 procent af amerikanernes omega-6 indtagelse og findes i bl.a. majs, sojabønner og solsikkeolier.