For meget calcium er livsfarligt

Kan du lide mælk og spiser et par skiver ost dagligt, skal du overveje om calciumtilskud er nødvendigt. Tal med din læge.
 

For nylig fortalte forskere at mæmd har en højere dødsrisiko ved et forhøjet kalkindtag - nu viser svensk forskning at det samme er tilfældet for kvinder, hvor risikoen er fordoblet ved et højt kalkindhold i blodet.

Et for højt indtag af calcium, hvadenten det kommer fra kosten eller kosttilskud, er i en stor svensk undersøgelse forbundet med tidligere død i almindelighed, men især med hjertekar dødsfald, når man sammenligner med kvinder, der indtager mindst calcium.

Midaldrende kvinder bliver generelt anbefalet at sikre et indtag på 900 mg kalcium dagligt for at styrke deres knogler og undgå knogleskørhed.

Men mange spiser i forvejen en del calcium og indtager desuden kalktabletter og risikerer dermed at få et for højt calcium-indhold i blodet.

Problemet er til dels at calcium har brug for D-vitamin for at blive omsat i kroppen og D-vitamin får vi hovedsageligt fra sollys, hvilket i disse vintermåneder er en sparsom vare. Man kan dog også spise sig til D-vitamin, især ved at spise fede fisk som bla. makrel og laks.

Calcium-indholdet i blodet kan derfor være afhængig af mange faktorer og man kan komme til at indtage for lidt eller for meget.

De seneste studier tyder på en højere risiko for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde pga. kalktilskud, men dette blev ikke observeret i et andet forsøg og få studier har undersøgt denne sammenhæng.  

Forskere fra Uppsala Universitet i Sverige har derfor undersøgt 61.443 svenske kvinder (født mellem 1914 og 1948) i en periode på 19 år for at teste denne sammenhæng.  

Data blev taget fra den svenske Dødsårsagsregister og data om kost blev taget fra den svenske Mammografi Kohorte. Kvindernes total calcium-indtag inkluderede calciumtilskud. Det gennemsnitlige indtag hos den laveste fjerdedel var 572 mg/dag (svarende til fem skiver ost), og i den højeste 2137 mg/dag.  

Dobbelt så mange døde

Der blev indhentet oplysninger fra kvinderne om menopausestatus, postmenopausal østrogenbehandling, paritet information, vægt og højde, rygevaner, fritids-fysisk aktivitet og uddannelsesniveau.  

Resultaterne viste, at i løbet af de 19 år, døde 11.944 kvinder. 3.862 af disse (32%) døde af hjerte-kar-sygdom, 1932 (16%) af hjertesygdom og 1100 (8%) af slagtilfælde.

Dødsfald som følge af hjerte-kar- og hjertesygdomme var højest blandt kvinder med et calcium-indtag, der var på mere end 1400 mg/dag.   Desuden observerede forskerne højere dødelighed blandt kvinder med et indtag under 600 mg/dag.  

Kvinder, der havde et indtag af calcium på mere end 1400 mg/dag pga. kalktilskud havde en højere dødelighed sammenlignet med kvinder, der ikke tog kalktilskud.

Kvinder med et højt indhold af calcium alene i kosten (over 1400 mg/dag) havde mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at dø sammenlignet med kvinder, der indtog 600-999 mg/dag.  

Forskerne forklarer deres resultater ved at antyde, at kost med meget lavt eller meget højt indhold af calcium kan ødelægge den normale homeostatiske kontrol, hvilket er årsag til ændringer i blodets indhold af calcium.  

Forskerne konkluderer, at et højt calcium-indtag er forbundet med en generelt højere dødsrisiko og især pga. hjertekar-problemer og at det derfor skal understreges at forebyggelse af knogleskørhed hos ældre alene bør anbefales til folk med et for lavt indtag.