Roquefort og andre stærkt fermenterede oste beskytter mod knoglesvækkelse ved betændelse.Roquefort og andre stærkt fermenterede oste beskytter mod knoglesvækkelse ved betændelse.

Ost beskytter knoglerne under sygdom

Roquefort, edamer og andre fermenterede oste kan forhindre svækkelse af knoglerne, når du er syg.

 

Nye resultater fra Universitetet i Oslo viser, at K2-vitamin beskytter produktionen af knoglevæv ved betændelser.

Når vi er syge og har betændelse kan vores knogleceller miste deres evne til at danne nyt hårdt knoglevæv. Fibroblaster, der er elastiske celler i vores blodkar, påvirkes også af betændelser, som kan få dem til at deponere kalcium, der kan medføre åreforkalkning - en fortykkelse af væggene i vores arterier.

"Dette kan ske, selvom vi ikke bemærker det," siger professor Jan Oxholm Gordeladze, der leder universitetets stamcelle og microRNA-forskergruppe.

Indvirkningen på knogleceller er forårsaget af cytokiner, der er en type signalerings stof, der udskilles af betændte celler.

"Vi har forsøgt at finde et system til at manipulere knogleceller og fibroblaster, så de opfører sig normalt, selv i tilfælde af infektion," siger han.

I forskellige forsøg viste K2-vitamin sig at forstærke virkningen af genterapi på beskyttelsen af knoglerne, men mest overraskende viste vitaminet sig også at være ligeså effektivt alene.

"Det er første gang, at effektiviteten af vitamin er blevet testet på denne måde," siger Gordeladze, der er professor ved Institut for Molekylær Medicin ved universitetet i Oslo.

Resultaterne bidrager til vores voksende forståelse af K2, et vitamin, som først i de senere år har fået særlig opmærksomhed.

Beskytter mod tidlig knogleskørhed

Professor Oxholm Gordeladze mener, at resultaterne har stor betydning for folkesundheden. Knogleskørhed øger risikoen for knoglebrud efter fald og er en almindelig årsag til hospitalsindlæggelse og faktisk også tidlig død hos ældre.

En begrænset mængde K2-vitamin produceres af bakterier i vores egne tarme, hvilket betyder, at tilskud kan være nyttigt. Gærede og modnede fødevarer som klipfisk og lever og oste som den norske "gammelost", og Roquefort er rige på vitamin K2. Vitamin K2 dannes også ved gæring af grøntsager, og findes i særligt store mængder i "natto", en japansk ret lavet med gærede sojabønner.

Men ostene er særligt gavnlige fordi de også indeholder calcium og D3-vitamin, der er en vigtig kombination for knogleopbygning.

Hidtil er alle forsøg baseret på stamceller og rotter i laboratoriet.

Næste gang, vil de norske forskere gå videre til såkaldte metaboliske studier, hvor de undersøger virkningen af K2-vitamin på mange organer og celletyper stofskifte - både hos dyr og mennesker.

Planen er så at teste virkningen af K2 på uønsket forkalkning af blødt væv. Dette indebærer at se på effekten af vitaminet på en række forskellige organsystemer og celler, som normalt findes i hjerteklapper og nyrer.

Tags: knogleskørhed, knogler, ost, kalcium