Der findes mange undersøgelser af ingefærs effekt på slidgigt, men af svingende kvalitet.Der findes mange undersøgelser af ingefærs effekt på slidgigt, men af svingende kvalitet.

Så effektiv er ingefær mod slidgigt-smerter

Ingefær er blevet et populært middel mod slidgigt, men dokumentationen for at roden rent faktisk hjælper kan være svær at finde. Her er en guide og oversigt over tilgængelige videnskabelige undersøgelser.

 

Ingefær har i Asien været brugt mod en række lidelser i årtusinder - eksempelvis fordøjelsesproblemer, mavetarmproblemer, diarre, kvalme, kolik, smerter og altså også gigt.

Læs også: 10 superfoods mod slidgigt

I nyere tid har adskillige forskere undersøgt om rodens helbredende virkninger kunne dokumenteres med videnskabelige metoder.

Men videnskaben leverer ikke nogen entydig konklusion på spørgsmålet om ingefær kan bremse slidgigt. De fleste undersøgelser konkluderer dog at ingefær kan reducere smerter - i nogle tilfælde ganske lige så effektivt som de meste almindelige anti-inflammatoriske midler.

Læs også: 13 sunde grunde til at spise ingefær

Slidgigt er en problematisk sygdom at måle smerter af. Mange har ingen eller kun få smerter, mens andre lider alvorligt af smerter. Dertil kommer at brusken i f.eks. knæet kan være mere eller mindre nedbrudt, hvilket kan gøre smertemåling endnu mere individuel.

Dertil kommer at mange undersøgelser har vist at smertemidler påvirker næsten alle mennesker forskelligt.

#1: Negativ dansk undersøgelse

En dansk undersøgelse fra Frederiksberg Hospitals reumatologiske afdeling fandt i år 2000 ingen signifikante effekter af et ingefær-ekstrakt, selvom deltagerne i begyndelsen af undersøgelsen syntes at opleve en forbedring. Forskerne konkluderede dog at deltagerne ved forsøgets afslutning ikke havde oplevet nogen forbedring.

Forskerne gav 57 patienter det kinesiske ingefær-ekstrakt EV.ext-33 i en såkaldt crossover blindtest, hvor forsøgspersonerne tilfældigt blev udvalgt til enten at få ingefær-ekstrakt (170 mg dagligt), ibuprofen (400 mg dagligt) eller placebo. Efter en tre ugers periode på f.eks. ingefær-ekstrakt blev forsøgspersoner sat til at indtage enten placebo eller ibuprofen. Og i den tredje tre-ugers periode blev deltagerne sat på det middel, de endnu ikke havde testet.

Efter hver tre-ugers periode blev deltagernes smerteniveau målt og vurderet i forhold til deres smerteniveu ved forsøgets start.

Efter de ni ugers forsøg konkluderede forskerne at ingefær-ekstraktet ikke gjorde nogen nævneværdig forskel i forhold til placebo, men efter at en kommentator spurgte nærmere til forsøgets første periode, afslørede forskerne at ingefæren var ligeså effektivt som ibuprofen før testpersonerne skiftede til enten placebo eller ibuprofen i en ny periode.

Spørgsmålet er om forsøgets opbygning, der ellers betragtes som god klinisk praksis i Europa, har haft negativ indflydelse på resultaterne. Crossover studier kan kritiseres for at rækkefølgen kan have betydning for om efterfølgende midler er påvirket af det første. Ikke mindst når man som i det danske studie ikke har nogen pause imellem de tre perioder. Til gengæld havde alle deltagerne været igennem en ugelang afgiftning for bla. NSAID-medicin før forsøgets start.

For at deltagerne ikke skulle gå til i smerter, fik de op til 3 gram panodil (acetaminophen) dagligt, som forsøget selvfølgelig tog højde for.

Undersøgelsen blev offentliggjort i Journal of the OsteoArthritis Research Society International.

Læs hele undersøgelsen her

#2: Positiv amerikansk undersøgelse

En amerikansk undersøgelse fra Miami, som omfattede 261 personer med moderat til alvorlig smerte som følge af slidgigt i knæet, viste, at ingefær var signifikant mere effektivt end placebo til lindring af smerter. Det koncentrerede ingefær ekstrakt, der blev anvendt i undersøgelsen, blev lavet af en kombination af to planter i ingefær familien, Zingiber officinale (almindelig ingefær) og Alpinia galanga - kaldet galangarod, der er en beslægtet sydøstasiatisk plante, som både anvendes som krydderi og i traditionel medicin.   I et seks-ugers studie blev deltagerne tilfældigt opdelt i to lige store grupper og gennemgik en uges afgiftnings-periode, hvor de ikke fik nogen gigtmedicin.

I ingefær-gruppen fik deltagerne en 255 mg tablet med ingefær-ekstrakt to gange dagligt (i alt 510 mg dagligt), mens deltagerne i placebogruppen fik identisk udseende tabletter indeholdende kokosolie.

Alle deltagere i studiet fik lov til at bruge acetaminophen (aspirin) som smertelindring hvis det var nødvendigt - op til højst 4 gram daglig.   Efter seks ugers behandling, oplevede de personer, der tog ingefær en signifikant reduktion af smerter i knæet når de stod stille. Den forholdvise reduktion af smerter og stivhed var endnu større når deltagerne blev bedt om at gå 15 meter. Desuden tog ingefærgruppen færre aspitin-piller end placebogruppen. Til gengæld havde den markant større gastrointestinale bivirkninger end placebogruppen. Forskerne konkluderede, at ingefær var moderat effektivt til at lindre symptomerne på slidgigt i knæet.

Underssøgelsen er den til dato mest omfattende og ganske troværdig.

Undersøgelsen er offentliggjort i Arthritis and rheumatism

Læs hele undersøgelsen her

#3: Lille, positivt studie fra Israel

Tekst

Et meget lille studie fra 2003 på Department of Rheumatology, Tel Aviv Sourasky Medical Center, and Tel Aviv University i Israel viste en markant forbedring efter seks måneder, hvor patienter med slidgigt fik en 250 mg tablet med almindeligt ingefær (Zingiber officinale) kaldet Zintona EC.

Forsøget inkluderede 29 slidgigt-ramte deltagere, der blev delt op i to grupper, hvor halvdelen i de tre første måneder fik placebo. Efter tre måneder skiftede grupperne, så dem på placebo i de næste tre måneder fik ingefærsekstrakt.

Efter de første tre måneder konstaterede forskerne fra Tel Aviv at ingefær ikke havde nogen effekt i forhold til placebo, men efter seks måneder konstaterede de at deltagere, der fik ingefær i den anden tre måneders periode oplevede en markant reduktion i deres smerteniveau.

I løbet af den første tremåneders periode faldt begge gruppers smerteniveau ifølge en såkaldt VAS smerteskala med omkring en tredjedel, men efter at de to grupper skiftede, steg den nye placebo-gruppes smerter til et meget højere niveau end ved start, mens den nye ingefær-gruppes smerteniveau falsdt til næsten smertefrit.

Efter de første seks måneder (24 uger) fortsatte 19 af deltagerne fra begge grupper med at tage ingefær dagligt i endnu 24 uger. Det betød at placebogruppen fra de sidste tre måneders forsøg skiftede til ingefær-tabletter og i løbet af de næste 24 uger kom ned på samme smerteniveau, som den nyeste ingefær-gruppe, der også fortsatte på ingefær-tabletter i 24 uger.

Smerter ved bevægelse af knæet, mobilitet og knæets omkreds, der er en markør for hævelse af knæet blev målt første omgang og derefter hver måned, så længe undersøgelsen pågik.

Forskerne kan ikke forklare hvorfor både placebo- og ingefær-gruppen oplevede et næsten lige stort fald i smerter i de første 12 uger. Til gengæld mistænker de at undersøgelsen tyder på, at fordelene ved ingefær kan blive forsinket, og at 24 ugers kontinuerlig behandling kan være optimal.

Læs undersøgelsen her

#4: Iransk studie med effekt

Et iransk studie fra 2002 undersøgte om ingefær påvirkede 120 ambulante slidgigt-patienter med  moderat til svære smerter i et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret forsøg, der i metodik minder om det danske (undersøgelse #1), men med et helt andet resultat.

Patienter blev tilfældigt delt op i tre grupper på 40, en placebo-gruppe (PL), en ingefærekstrakt-grupe (GE) og en ibuprofen-gruppe (IBP). Efter en afgiftningsperiode på en uge fik patienterne enten 30 mg ingefærekstrakt i to 500 mg kapsler, placebo eller tre x 400 mg ibuprofen tabletter dagligt i en måned. Ligesom i de øvrige forsøg fik deltagerne adgang til panodil-lignende tabletter for at redde dem fra smerter i løbet af undersøgelsen.

Efter en måned gennemførte deltagerne en såkaldt VAS-smertemåling, hvor placebo-deltagerne vurderede deres smerter til 56 på en 100 skala, mens ingefær-gruppens deltagere gennemsnitligt vurderede deres smerter til 30 og ibuprofen-gruppen vurderede deres smerter til 28.

Ingefæren havde også påvirket hvor ømme og stive leddene var efter en måned, hvor smerterne var mere end halveret. Placebogruppen havde dog også svagere smerter, men reduktionen var større for både ingefær og ibuprofen end placebo.

Undersøgelsen er offentliggjort i Archives of Iranian Medicine

Læs hele undersøgelsen her

#5; Tvivlsomt iransk studie

En af de nyeste undersøgelser er et andet iransk studie fra 2006, hvor læger på Shahid Mohammadi Hospital i Bandar Abbas, Iran, gennemførte et dobbeltblindt, klinisk forsøg med 52 patienter, der led af slidgigt i knæet. Patienterne blev delt op i to grupper der henholdsvis fik ingefær og Indomethacin. som er en såkaldt NSAID - medicin, der bruges mod smerter, feber, hævelser og stivhed.

Målinger af patienternes smerteniveauer før forsøget var gennemsnitligt det samme. Deltagerne i undersøgelsen var hovedsageligt overvægtige kvinder (49 ud af 52) med en gennemsnitsalder på 50 år.

Resultaterne viste efter seks uger ingen statistisk signifikante forskelle i smertelindringen mellem de to grupper. Smerteforbedringen efter at have gået 20 meter var også ens i begge behandlingsgrupper. På den såkaldte VAS-tabel forbedrede grupperne deres score med hhv. 23,5 mm (indomethacin) og 21,4 mm (ingefær). Ændringerne i en såkaldt WOMAC-spørgeskema undersøgelse af deltagernes smerter var også meget ens - 4,62 i indomethacin-gruppen og 3,39 i ingefær-gruppen.

Forskerne konkluderede at ingefær er lige så effektiv som indomethacin til at lindre symptomerne på slidgigt - og har ubetydelige bivirkninger. Forskerne mener derfor, at ingefær kan det bruges som alternativ hos patienter med intoleranse over for indomethacin.

Undersøgelsen lider under at gruppen, der fik ingefær havde meget færre deltagere, som ifølge en radiografisk classification havde alvorlig slidgigt. I ingefærdgruppen led kun halvt så mange af alvorlig slidgigt, som i indomethacin-gruppen.

Undsersøgelsen er offentliggjort i Indian Journal of Rheumatology

Læs undersøgelsen her

#6: Mere troværdigt iransk forsøg

Et nyere - og mere troværdigt - iransk forsøg viser også at ingefær har en effekt på smerter og morgenstivhed.

204 patienter med slidgigt i knæet indgik i et klinisk forsøg hvor de tilfældigt blev delt op i to grupper. Efter en en uges afgiftningsperiode fik den ene gruppe (103 personer) ingefær ekstrakt og den anden gruppe (101) fik placebo i en seks ugers periode.

Ingefær-ekstraktet zintoma blev uddelt i kapsler a 250 mg to gange dagligt.

Fire ud af fem deltagere i begge grupper var kvinder med et gennemsnitligt BMI lidt over grænsen for overvægt. Patienterne fik adgang til at tage et lettere smertestillende middel på linie med panodil, hvis de havde smerter. Der var dog ingen forskel i hvor mange af de panodil-lignende piller, deltagerne tog i løbet af undersøgelsen.

Smertelindring viste sig ved forsøgets afslutning ifølge VAS-skalaen mere markant i ingefær gruppen end i placebogruppen.

Selvom smertereduktionen ifølge WOMAC-skalaen var større i ingefær- end placebogruppen, var forskellen ikke statistisk signifikant, konstaterer forskerne fra Ali Ebn Abitaleb Haspital, Zahedan University of Medical Sciences, Zahedan, Iran.

Smertelindringen var signifikant mindrfe hos patienter, der havde lidt af slidgigt i mere end tre år.

Reduktionen af morgenstivhed var også statistisk større i ingefær- end i placebogruppen.

Forskerne konkluderer at ingefærekstrakt er effektive til at reducere smerter, stivhed og besvær hos patienter med knæet osteoarthritis, derfor anbefales som et sikkert lægemiddel til disse patienter.

Undersøgelsen er bragt i Journal of Medicinal Plants Research.

Læs hele undersøgelsen her