Hvis du sørger for spise sundt kan du undgå at dine fingre bliver ramt af leddegigt.Hvis du sørger for spise sundt kan du undgå at dine fingre bliver ramt af leddegigt.

Maden reducerer risikoen for leddegigt med en tredjedel

Den rigtige mad kan reducere kvinders risiko for leddegigt med mindst en tredjedel.

 

Det viser to nye undersøgelser, hvor forskere fra Harvard University har sammenlignet kvinders madvaner med deres risiko for leddegigt.

Undersøgelserne er baseret på 93,859 kvinder uden leddegigt, der udfyldte spørgeskemaer hvert fjerde år mellem 1991 og 2011. Og ud fra disse spørgeskemaer konstaterede forskerne, at de kunne opdele deres kostvaner i to: En typisk vestlig kost og en sund.

I første omgang viste undersøgelsen, at den typiske vestlige kost med meget rødt kød, forarbejdet kød, raffineret korn, stegt mad, højt fedtindhold mejeriprodukter og slik medfører en højere risiko for leddegigt end den sunde kost med frugt, grøntsager, bælgfrugter , fuldkorn, fjerkræ og fisk.

"Undersøgelser om kostens rolle i udviklingen af ​​leddegigt er modstridende. De tidligere undersøgelser, der har været baseret på individuelle næringsstoffer og fødevaregrupper, har måske ikke værest store nok til at detektere små effekter," forklarer chefforsker dr. Bing Lu, der er lektor i medicin ved Brigham and Womans Hospital og Harvard Medical School. 

Derfor har han i sin undersøgelse forsøgt at se det store billede ved at kigge på det generelle kostmønster hos deltagerne.

I løbet af undersøgelsens 20 år udviklede 347 kvinder leddegigt med en gennemsnitlig alder på 49 år. Efter at have taget højde for deres alder, rygestatus, body mass index, samlet kalorieindtag dagligt, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og socioøkonomiske faktorer medførte den vestlige kost den højeste risiko, selvom deltagernes vægt i form af BMI påvirkede resultaterne. 

"Dette indikerer, at virkningerne af de to kostmønstre på risikoen for leddegigt delvist kan skyldes at de påvirker deltagernes BMI. Derfor kan en sund kost være en måde at forhindre den invaliderende sygdom, især for mennesker med en høj risiko," forklarer Dr. Lu.

Reducerede risikoen med 33 procent

I den anden undersøgelse testede Dr. Lu hvordan de officielle amerikanske kostråd (der i store træk minder om de danske, red.) påvirker ens risiko for at udvikle leddegigt ved at sammenligne hvor meget de samme kvinders kostvaner efterlevede kostrådene og i hvilket omfang de fik leddegigt.

Resultaterne viste at de deltagere, der bedst efterlevede kostrådene havde en 33 procent lavere risiko for at udvikle leddegigt i forhold til dem, der ikke efterlevede kostrådene lige så nøje. Og ligesom i den første undersøgelse viste BMI sig at have en vis betydning for leddegigten.

Der findes mange undersøgelser af ingefærs effekt på slidgigt, men af svingende kvalitet.
Bevægeapparatet | 10. apr 2013

Så effektiv er ingefær mod slidgigt-smerter

Ingefær er blevet et populært middel mod slidgigt, men dokumentationen for at roden rent…

215 af de 347 deltagere med leddegigt havde fået det der kaldes seropositiv leddegigt, mens 132 havde seronegativ leddegigt. Sero angiver om der er antistoffer overfor sygdommen i kroppen. 

Da forskerne så på forskellen mellem disse to grupper fandt de at sammenhængen mellem kostrådene og risikoen for at udvikle leddegigt var stærkere blandt deltagere med seronegativ leddegigt end seropositiv.

"Ligesom i første del af vor undersøgelse, er det klart, at en sund kost kan forhindre udvikling af leddegigt og vi er interesseret i at gennemføre yderligere undersøgelser for at se på, hvorfor kost er forbundet med denne risiko," siger dr. Lu.

Tags: leddegigt