Skær ned på saltet og undgå MS-attakker

Risikoen for multipel sclerose, MS, angreb kan formentlig reduceres ved at spise mindre salt.

 

Ny forskning fra bl.a. Harvard Medical School har konstateret, at der kan være en sammenhæng mellem saltforbrug og hvor alvorligt multipel sklerose (MS) udvikler sig.

Salt har tidligere vist sig at spille en rolle i forhold til autoimmune sygdomme, som psoriasis og leddegigt og multipel sclrose betragtes også som en autoimmun sygdom, hvor beskadigelse af myelinet i centralnervesystemet - og selve nervefibrene - forstyrrer overførslen af nervesignaler mellem hjernen og rygmarven samt andre dele af kroppen.

På baggrund af at tidligere undersøgelser har vist, at salt kan ændre den autoimmune respons - som også er forbundet med MS-udvikling - ønskede forskerne at undersøge om salt har en direkte effekt på forløbet af sygdommen.

Forskerne test derfor udviklingen af sygdommen hos 122 patienter med recidiverende-remitterende multipel sklerose, der var delt op i to grupper.

Den første gruppe bestod af 70 patienter, hvor der var en højere andel af mænd end i gruppe 2, der bestod af 52 deltagere.

derudover gennemgik begge grupper de samme test, der indebar at forskerne indsamlede oplysninger om deres natrium-indtag efter to år. Blod- og urinprøver blev taget 12 måneder efter starten på undersøgelsen. Niveauer af salt og en markør for inflammatorisk aktivitet kaldet kreatinin blev målt i urinen sammen med målinger af koncentrationen af natrium og D-vitamin i blodet. Lave niveauer af D-vitamin har været knyttet til risikoen for MS.

Begge grupper spiste i gennemsnit lidt over 4 g salt om dagen spændende fra under 2 g (lav), 2 til 4,8 g (moderat) op til 4,8 g eller mere om dagen (høj).

Da forskerne havde taget forbehold for faktorer som alder, køn, sygdomsvarighed, rygestatus, D-vitamin, BMI og behandling viste analysen en sammenhæng mellem en saltholdig kost og udviklingen af alvorlige MS-symptomer.

Sammenlignet med de personer i gruppen, der indtog mindst salt per dag, havde deltagere, der spiste moderat eller meget salt havde omkring tre flere episoder med symptomer i perioden og havde en 4 gange så stor sandsynlighed for at have forværrede symptomerne.

Røntgenbilleder og scanninger viste yderligere tegn på forringelse ved højere indtag af salt. Folk med høj saltindtag havde 3,5 gange så stor sandsynlighed for at have radiologiske tegn på yderligere sygdomsudvikling.

"Resultaterne bør give anledning til yderligere forskning i om en reduktion i saltindholdet kan lindre MS-symptomer eller bremse udviklingen af sygdommen," skriver forskerne, der dog bemærke, at selv om der er en sammenhæng mellem øget saltindtagelse og øget sygdomsaktivitet så er der en mulighed for, at personer, der havde flere attakker fik flere steroider, som kunne betyde at deres saltindtag og udskillelse øgedes.