Skip to main content
logo for klog kost
Du kan forbedre din trænings-indsats ved at sikre et optimalt indhold af D-vitamin.

D-vitamin kan styrke din kondition

D-vitamin kan både forbedre din træning og sænke risikoen for hjertesygdomme.

{snippet start}

Det antyder en ny undersøgelse fra Queen Margaret University i Edinburgh, hvor forskerne har testet hvor meget D-vitamin påvirker konditionstræning.

D-vitamin er både et vitamin og et hormon og hjælper med at kontrollere indholdet af kalcium og phosphat i blodet og er afgørende for dannelsen af ​​knogler og tænder. De bedste kilder til D-vitamin er ultraviolette stråler fra solen, men kan også optages ved at spise bl.a. fede fisk og æg.

Tidligere undersøgelser tyder på, at D-vitamin kan blokere virkningen af ​​enzymet 11-βHSD1, som er nødvendig for at producere stresshormonet cortisol. Høje niveauer af cortisol kan øge blodtrykket ved at indsnævre blodkar og stimulere nyrerne til at holde på vand. Da D-vitamin kan reducere blodets indhold af cortisol, kan det teoretisk set forbedre træningsresultater og reducere  risikoen for hjertekar-problemer.

Det var ud fra den tanke at forskernee fra Queen Margaret University i Edinburgh gav 13 raske voksne på stort set samme alder og vægt 50 mikrogram D-vitamin eller placebo per dag i to uger.

Resultaterne viste, at de deltagere, der fik D-vitamin øgede den distance, de kunne cykle på 20 minutter, fra 5 km til 6,5 km, mens deltagerne på placebo ikke væsentligt øgede deres distance. Selv om de kunne cykle 30 procent længere på samme tid brugte de viste de færre tegn på fysisk anstrengelse.

Deres blodtryk var desuden lavere end deltagerne, der fik placebo, og de havde mindre cortisol i urinen. 

"Vores pilotundersøgelse tyder på, at D-vitamin kan forbedre konditionen og reducere risikoen for højt blodtryk," siger dr Raquel Revuelta Iniesta, der er medforfatter på undersøgelsen.