Skildpadde og hare løberEr du skildpadde eller hare. Hvis du tror at en times daglig træning i fitness-centret ved siden af dit skrivebordsjob er lige så godt som et aktivt udendørsjob, så tager du fejl.

Er du skildpadde eller hare: Lange gåture bedre end intens træning

Skildpadden når også hurtigere målet end haren, når det gælder om at undgå fedme og metaboliske problemer. Langsom og langvarig træning er ifølge ny forskning mere effektiv end hurtig og intens.

 

At stå og gå over længere strækninger forbedrer nemlig ifølge ny forskning insulinfølsomheden og blodlipidniveauer mere end en times intens motion hver dag gør.

Det viser resultater, der netop er offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE af Hans Savelberg og kolleger fra Maastricht Universitet, Holland.

Læs også: Brøndkarse hjælper dig i bedre form

Forskerne rekrutterede 18 normal-vægtige 19-24-årige deltagere til deres undersøgelse og bad dem om at følge tre test.

  1. I den første blev deltagerne bedt om at sidde i 14 timer hver dag og ikke udøve nogen form for aktivitet eller motion.
  2. I den anden test skulle deltagerne sidde i 13 timer hver dag og træne kraftigt i 1 time.
  3. I den tredje test skulle deltagerne sidde ned i otte timer, gå i fire timer og stå op i to timer.

Meget lavere tal

Efter hver test undersøgte forskerne hver deltagers insulinfølsomhed og blodlipidniveauer, der begge kan hjælpe med at identificere metaboliske sygdomme som diabetes og fedme.  

Forfatterne fandt at kolesterol- og lipidniveauerne blev forbedret lidt, når deltagerne trænede intenst i en time hver dag, men de blev meget mere forbedret, når deltagerne var aktive i længere perioder ved lav intensitet.  

Læs også: Løb en tur før morgenmaden og tab dig mere

Ifølge undersøgelsen forbedrer det altså markant insulin-niveauerne, at gå eller stå i lange perioder i forhold til en times intensiv motion hver dag. Undersøgelsen konkluderer, at energi forbruget ved lav-intensitet træning i lang tid er bedre end kortere perioder med intens motion.

Læs også: Rødvinsstof øger muskelmasse under træning

Så hvis du tror at du kan kompensere for et skrivebordsjob ved at træne i fitness-centret, så tager du fejl. Hvis du vil sikre et sundt helbred, så vælg et udendørs job, hvor du bevæger dig naturligt i løbet af dagen.