Kokosvand en effektiv sportsdrik til let træning

Kokosvand har et højt indhold af kalium, som er vigtigt for en sund balance i forhold til salt.
 

Har du ligget på en thailandsk turiststrand, er du sikkert også blevet tilbudt en kokosnød med sugerør af strandsælgerne. Kokosnødvand viser sig nu ikke bare at være en lækker læskedrik, men også en effektiv sportsdrik i forbindelse med let træning.

- Kokosnødvand er en naturlig drik, der har alt, hvad de almindelige sportsdrikke har og mere til," siger dr. Chhandashri Bhattacharya, der præsenterede en analyse af den populære naturlige drik på National Meeting & Exposition i American Chemical Society (ACS).

- Det har fem gange mere kalium end Gatorade eller Powerade. Når du får kramper i dine muskler, vil kalium hjælpe dig med at slippe af med kramper. Det er en sund drik, der fylder lagrene med de næringsstoffer, din krop har mistet i løbet af en moderat træning.

Kalium i kokosvand kan også gavne mennesker, der ikke træner. Den typiske vestlige kost har et lavt kalium- og højt natriumindhold, der findes i bordsalt. Anden forskning har vist, at en sådan ubalance er usundt. En undersøgelse har vist at mennesker der spiser uforholdsmæssigt meget natrium i fohold til kalium har dobbelt så stor risiko for at dø af hjertesygdom og en 50 procent højere risiko for at dø generelt.

Fem gang så meget kalium

Udover at analyser har vist at 36 dl kokosvand har et højere indhold af kalium end en banan har vandet også et højt indhold af antioxidanter,  der er vigtige for at forebygge sygdomme som kræft og inflammatoriske sygdomme, tilføjer Bhattacharya, der arbejder på Indiana University Southeast i New Albany.

Kokosvand er den klare væske i unge, grønne kokosnødder. Det har længe været en populær drik i troperne, hvor gade- og strandsælgere tilbyder grønne kokosnødder med et sugerør i toppen. Kokosnødvand bliver nu også solgt på flasker og dåser og marketingfolk har markedsført det som en sund drik.

Bhattacharyas team analyserede kokosvandet, Gatorade og Powerade og fandt, at kokosvands indhold af kalium var op til 1500 mg/liter, sammenlignet med kun 300 mg/l for Powerade og Gatorade.

Kokosvand havde desuden kun 400 mg/liter natrium i forhold til 600 for de to andre drikkevarer. Drikkene havde sammenlignelige mængder af magnesium og kulhydrater.

Kokosvandets lavere indhold af natrium er godt hvis det ikke bruges som sportsdrik af folk, der dyrker hård motion, der får dem til at svede meget, siger Bhattacharya. Sveden betyder at folk mister mere natrium end kalium, og kokosvand alene kan ikke erstatte det tabte natrium.