Selv om du egentlig er mæt kan der være flere overraskende årsager til at du føler sult.Selv om du egentlig er mæt kan der være flere overraskende årsager til at du føler sult.

9 overraskende årsager til at du overspiser

Måske hører du til en af dem, der spiser uden at der er tale om regulær sult. Det kan der være nogle overraskende årsager til.

 

Kender du det? Der er rigtig lang tid til frokosten, og alligevel kan du kun tænke på mad. Vores hjerner og kroppe snyder os og bilder os ind, at nu er det tid til at spise igen, også selvom det slet ikke er spisetid. Resultatet er, at vi kommer til at både små- og storspise uden egentlig at være sultne.

Her er 9 årsager til overspisning, som du måske ikke har tænkt på:

Du spiste for meget i går

Der findes ikke nogen sikker videnskabelig forklaring, men det er i hvert fald sådan, at et rigtig stort måltid dagen før kan få os til at vågne op med en glubende appetit. Det hænger sammen med, at indtagelse af meget stivelse påvirker vores blodsukkerniveau og snyder hjernen til at tro, at vi er sultne.

Du har sovet for dårligt i nat

Hvis du sover for lidt, er der stor risiko for at du har den der maverumlen, som bare råber på mad. Det er fordi for lidt søvn er forbundet med højere niveauer af hormonet ghrelin, som giver følelsen af sult.

Og hvad der gør det hele værre er, at søvnmangel ofte giver særlig lyst til kulhydrat- og kaloriemættet mad. Kroppen trænger nemlig til energi, og det kan måske være årsagen til, at folk der sover dårligt har særlig stor risiko for overvægt.

Du skal snart have menstruation

Mange kvinder kender til at de bliver særligt sultne op til menstruationen. Under PMS stiger produktionen af progesteron, og det ser ud til at påvirke vores følelse af sult. Desuden føler vi os også ofte lidt utilpas både mentalt og fysisk, hvilket igen medfører en ekstra trang til mad.