Bestikkets forrm, vægt og farve påvirker vores smagsoplevelse og det kan måske bruges til at sikre sundere spisevaner.

Skift bestik og bliv sundere

Spiser du din mad med det samme bestik, som du altid har gjort, så læs lige her om det ikke er på tide at ændre vaner.

 

Bestik er nemlig ikke bare nødvendigt for at proppe maden i munden, det kan også påvirke din opfattelse af maden og ligefrem være afgørende for dit helbred.

Det viser en undersøgelse fra University of Oxford, som er offentligggjort i tidsskriftet Flavour, hvor forskere afslører, at det både kan påvirke smagen, men også hvor meget vi spiser.

Har du problemer med forhøjet blodtryk, så skulle du for eksempel overveje at spise din mad med en kniv. Det får ifølge Oxford-forskerne maden til at smage mere salt. I hvert fald, da forsøgsdeltagere blev bedt om at vurdere smagen af et stykke ost serveret fra enten en kniv, gaffel, ske eller tandstik. Testpersonerne vurderede osten som mere salt, når den blev serveret med en kniv.

Tidligere forsøg har vist at vores opfattelse af drikkevarer blev påvirket af glassene, de blev serveret i. Koldere farver får os til at opfatte drikkevarerne som friskere. Formen af glas, som alkohol serveres i, har også vist sig at påvirke vort drikkemønster.

Andre forsøg har vist at vægten og farven på en tallerken kan ændre vores opfattelse af hvor salt eller sødt mad smager.

Multisensorisk oplevelse

I denne undersøgelse viste forskere fra University of Oxford, at når vægten af bestik bekræfter vores forventninger (f.eks at en plasticske er let), så synes yoghurt tungere og dyrere. Farvekontraster er også en vigtig faktor: hvid yoghurt, der spises med en hvid ske blev bedømt som sødere, smagte bedre og dyrere end pink-farvet yoghurt.

Da forsøgsdeltagere blev bedt om at spise yoghurt med en sort ske, opfattede de smagen totalt modsat, hvilket tyder på, at farvekontrast påvirker bestikkets inflydelse på smagsoplevelsen.

"Den måde vi spiser mad er en multisensorisk oplevelse, der involverer smag, konsistens i munden, aroma og synes. Selv før vi putter mad ind i munden, har vores hjerner bedømt maden og påvirket vores samlede smagsoplevelse," forklarer Dr. Vanessa Harrar og Prof Charles Spence, der stod for denne undersøgelsen.

"Ved umærkeligt at udskifte bestik og service kan vi påvirke, hvordan lystbetonet eller fed mad opfattes. Så når man serverer eller dækker op, bør man huske på, at madens farve opfattes forskelligt afhængigt af farve, vægt og udseende af bestik og tallerkener, og derfor smager anderledes. Dette kan også bruges til at hjælpe med at kontrollere spisemønstre som portionsstørrelse eller hvor meget salt, der tilsættes til fødevarer. Alternativt kan folk blive i stand til at træffe bedre madvalg, hvis deres indgroede farveassociationer bliver brudt i reklamer og på emballage," siger Vanessa Harrar.