Det er generne, der er kræsne

Op mod 78 procent af børns kræsenhed ligger i generne.
 

Vil dit barn hellere gå sulten i seng end at smage på rosenkålene, så er det ikke nødvendigvis fordi det et kræsent, men måske fordi generne er det.

Ny forskning fra University of North Carolina i Chapel Hill afslører nemlig, at grunden til at visse børn frygter nye fødevarer oftest skylder deres gener.

Forskningen føjer sig til den voksende mængde af viden om, at gener spiller en betydelig rolle i børns spiseadfærd, herunder værgen mod nye fødevarer.  

"I nogle henseender minder aversion mod at prøve nye fødevarer om et barns temperament eller personlighed," siger Myles Faith, der er lektor i ernæring ved UNC s Gillings School of Global Public Health om undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Obesity.

"Nogle børn er mere genetisk uimodtagelige overfor nye fødevarer end andre. Men det betyder ikke, at de ikke kan ændre deres adfærd og blive lidt mindre kræsne."  

Undersøgelsen har set på 66 par tvillinger i alderen 4 og 7 år gamle, og opdagede, at generne forklarer 72 procent af forskellen i børns afsky for at prøve nye fødevarer, mens resten skyldtes miljø.

Voksne næsten  lige så kræsne

Tidligere forskning har vist en lignende genetisk årsag til fødevare-aversion hos 8-11-årige (78 procent) og voksne (69 procent), hvilket tyder på, at virkningerne af gener på fødevareaversion er konstant gennem livet.  

Faith og hans team undersøgte også sammenhængen mellem mad-neophobia (angst for ny mad) og kropsfedt hos både forældre og barn. Forskerne konstaterede uventet at børn af overvægtige forældre kun var overvægtige, hvis han eller hun undgik at prøve nye fødevarer.  

"Det er uventet, men konstateringen medfører bestemt nye interessante spørgsmål om, hvordan mad neophobia og temperament på længere sigt former spisevaner og har indflydelse på kropsvægten," siger Faith.  

Resultaterne tyder på, at forældre bør overveje hvert barns særheder, selv for søskende i samme husstand, når de overvejer hvordan de kan få børn til at spise ny mad. For eksempel kan forældre tjene som rollemodeller og selv ofte spise nye fødevarer og vise deres barn, hvor meget de selv nyder maden. De kan også tilbyde et udvalg af flere nye fødevarer, som barnet kan vælge mellem.