Ny nordisk hverdagsmad kan sikre dit barns fremtid

Ny nordisk hverdagsmad er baseret på lokalt producerede økologiske varer.
 

Ny Nordisk Hverdagsmad er ikke bare meget sundere, men også bedre for klimaet end mormors frikadeller og hakkebøffer.

Mere frugt, grønt og fuldkorn, mindre kød, flere lokalt dyrkede og producerede varer, flere råvarer der følger sæsonerne, mere mad fra naturen, havet og søerne og mere økologi.

Sådan skal man spise, hvis man vil spise efter principperne for Ny Nordisk Hverdagsmad. Det vil samtidig medvirke til, at de fleste danskere får mere klimavenlige madvaner end i dag.

Det dokumenterer Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet. Resultaterne er netop offentliggjort i det ansete Stanford-baserede tidsskrift Climatic Change.

- Ny Nordisk Hverdagsmad rummer et stort potentiale for at nedsætte madvanernes negative effekt på klimaet. Resultaterne viser, at udledningen af drivhusgasser er mindst 6 % lavere ved Ny Nordisk Hverdagsmad. Og udledningen har faktisk potentiale til at blive reduceret med hele 27 % i forhold til den mad, som de fleste danskere spiser, fortæller lektor Henrik Saxe, der forsker i bæredygtighed på Forskningscenter OPUS ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Resultaterne er fremkommet ved at sammenligne hvor meget drivhusgas de to typer af mad potentielt set udleder.

Mindre rødt kød og flere lokale varer gavner klimaet

Forskernes undersøgelse viser, at der særligt er tre forhold ved Ny Nordisk Hverdagsmad, der har indflydelse på madens klimaeffekt: 1) Sammensætningen af maden – det vil eksempelvis sige, om man spiser meget kød eller mange grøntsager 2) Om maden er lokalt dyrket og produceret og 3) De økologiske produkter.

Lektor Henrik Saxe understreger, at det specielt er sammensætningen af maden og de lokale råvarer, der har indflydelse på, om ens madvaner gavner klimaet. Valget mellem økologiske eller konventionelle fødevarer har en mere usikker betydning for klimaeffekten:

- Hvis vi skal spise klimavenligt, skal de fleste af os skære ned på hvor meget kød, vi spiser. Samtidig er det også en fordel for klimaet, hvis vi spiser lokalt producerede varer og erstatter noget af oksekødet med lammekød, kylling og svinekød - eller vælger flere vegetabilske proteinkilder, som bønner og andre bælgfrugter, udtaler Henrik Saxe.

Et stort potentiale

Undersøgelsen viser også, at Ny Nordisk Hverdagsmad rummer et potentiale for at nedsætte madvanernes negative effekt på klimaet, således at maden udleder helt ned til 27 % mindre drivhusgasser end i dag.

Det kan eksempelvis ske, hvis mængden af rødt kød reduceres endnu mere – uden at man samtidig reducerer det samlede kødindtag. Yderligere forudsætter det, at der kun vælges økologiske fødevarer i de tilfælde, hvor produktionen udleder færre drivhusgasser, end en konventionel produktion af de tilsvarende fødevarer.

I øvrigt hjælper man også klimaet yderligere ved at skære ned på forbruget af kaffe, vin, slik og andre søde sager.

Afgørende viden for fremtidens fødevarepolitik

Professor, dr. med. Arne Astrup, der er centerdirektør for OPUS understreger vigtigheden af disse analyser, hvis man vil have en forståelse af madvanernes klimamæssige konsekvenser:

- Det giver os mulighed for at omsætte de individuelle madvalg til samfundsmæssige, miljø-relaterede udgifter i kroner og øre. Og det er afgørende viden i udformningen af fremtidens fødevarepolitik, når der ifølge FN allerede i 2050 skal produceres mad til 9.3 milliarder mennesker, og vi samtidig skal bremse klimaeffekterne.

Forskningscenter OPUS arbejder videre med undersøgelser af Ny Nordiske Hverdagsmads indflydelse på en række andre vigtige miljøforhold, som for eksempel madvanernes indflydelse på miljøets giftighed for mennesker og natur via partikelforurening, ozonlagsnedbrydning, biodiversitet og forsuring. Forskningscenter OPUS er finansieret af Nordea-fonden.