Sådan sikrer du at dit barn bliver klogere

Sund mad i de første år synes at være afgørende for intelligensen.Dit barns intelligens bliver påvirket af den mad, du serverer i de første to år.

Jo sundere mad babyer får, jo højere bliver deres intelligenskvotient. Det viser ny forskning, der har undersøgt kostvaner og intelligens hos over 7.000 børn i Australien, præsenteret i tidsskriftet European Journal of Epidemiology.

Undersøgelsen fra University of Adelaide under ledelse af Dr. Lisa Smithers har set på sammenhængen mellem spisevaner hos børn på seks måneder, 15 måneder og to år, samt deres IQ i otte års alderen.

- Kosten indeholder nødvendige næringsstoffer for udvikling af hjernens væv i de første to år af livet, siger dr Smithers.

- Vores undersøgelse viser at børn, der blev ammet i seks måneder og derefter fik en sund kost som bælgfrugter, ost, frugt og grønt indtil de var to år, havde en IQ på op til to procentpoint højere end gennemsnittet som otte-årige.

Hold småkagerne fra babyen

- De børn, der regelmæssigt fik kiks, chokolade, slik, sodavand eller chips i de første to år af livet havde til gengæld en IQ på op til to point lavere som otte-årige.

- Vi har også fundet en vis negativ indvirkning på IQ fra købt babymad, når den blev givet,når babyen kun var seks måneder, men nogle positive associationer, når babyen fik det i to-års alderen, siger dr. Smithers.

- Ganske vist er forskellene på IQ ikke enorme i denne undersøgelse, men de giver nogle af de stærkeste beviser til dato for at kostvaner i de første år har en lille, men signifikant effekt på IQ som otte-årig," siger Dr. Smithers.