Spis dig til et forkølelsesfrit efterår

Masser af frugt og grønt kan forberede dig på efterårets risiko for skranten og forkølelser.Fik du ikke sol nok denne sommer?  Solskin er den væsentligste kilde til D-vitamin, så det er ikke utænkeligt at du er i underskud med den sommer vi har haft. Dine madvaner kan til en vis grad kompensere for det manglende solskin.

Følg disse fem gode råd, og forøg din chance for at undgå forkølelse og et nedbrudt immunforsvar til efteråret.

Spis dine antioxidanter

Sørg for at få mange frugter og grøntsager. Derved sikrer du dig en sund dosis antioxidanter, som hjælper dig med at beskytte cellerne mod de frie radikaler. For at få en masse antioxidanter, skal du vælge frugt og grønt med flere forskellige farver, som f.eks. appelsiner, grønne pebre, broccoli, kiwi, jordbær, gulerødder, vandmelon, bladgrøntsager og grapefrugt.

Tag dine vitaminer

Hvis du har en mistanke om, at sommermaden ikke har indeholdt tilstrækkeligt med vitaminer, bør du også i denne tid overveje at spise en multivitaminpille. Den kan sikre dig, at din krop får nok af de vigtige byggesten.  Nogle næringsstoffer er særligt vigtige for dit immunsystem, f.eks. selen, A-, C-, D- og E-vitamin, zink og magnesium.

Undgå tomme kalorier

Om sommeren ryger der måske lidt flere usunde madvarer ned. Men forarbejdet mad som fastfood, snacks, slik og sodavand bidrager ikke med ret meget med hensyn til vitaminer, fibre eller næringsstoffer. Og de indeholder ofte tilsætningsstoffer og kemi, som måske ikke er så godt for din krop. Når du vælger mad, der er rigt på næringsstoffer, som f.eks. grøntsager, frugt, fuldkorn, gør du dit til at undgå efterårsforkølelsen.

Overvej urter og kosttilskud

Nogle danskere tager urtemedicin og kosttilskud for at bevare deres generelle sundhed. Nogle kosttilskud har vist sig at have effekt på immunsystemet.

Hold igen med alkoholen

Mange drikker et glas vin til maden, og i sommerferien er der jo gode anledninger. Men måske er det på tide at holde igen med hyggedrikkeriet på terrassen. At drikke for meget vin svækker dit immunforsvar og øger risikoen for at du bliver syg. For at nedsætte sygdomsrisikoen skal mænd ikke drikke mere end to drinks om dagen, mens kvinder må nøjes med et enkelt glas.