Multivitaminer og selen udsætter HIV-udvikling

 

Multivitaminpiller og selen-tilskud kan forsinke udviklingen af HIV hos patienter i tidlige stadier af sygdommen.

Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet JAMA, hvor forskere fra Florida International University i Miami, ledet af Marianna K. Baum, har undersøgt om tilskud af mikronæringsstoffer kan påvirke udviklingen af HIV hos patienter, der ikke var begyndt på antiretroviral behandling (ART).

Tidligere undersøgelser har vist, at tilskud af mikronæringsstoffer forbedrer markører for HIV-progression, men disse undersøgelser blev udført med patienter, der var på de sene stadier af sygdommen eller med gravide kvinder.

Forskerne udvalgte tilfældigt 878 patienter fra Botswana med HIV undertype C til at modtage daglige multivitaminer og/eller tilskud af mikronæringsstoffer i en periode på 24 måneder. Patienterne fik enten multivitaminer (vitaminer B, C og E), selen alene, multivitaminer sammen med selen eller placebo.

Forskerne siger at vitaminer og selen er næringsstoffer, som kroppen har brug for, for at opretholde et velfungerende immunsystem, mens selen også kan spille en rolle i forebyggelsen af HIV replikation.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at patienter, der tog en kombination af multivitaminer og selen havde en lavere risiko for at nå et CD4-celletal på 250/μL eller mindre - et niveau, der i Botswana er grænsen for hvornår man begynder på ART-behandling.

I en kommentar til deres resultater , siger forskerne :

"Dette understøtter tilskud med specifikke mikronæringsstoffer som et effektivt middel for HIV-smittede voksne, der er i de tidlige stadier af HIV-sygdom."

"Den reducerede risiko for hiv-udvikling påvist i undersøgelsen kan resultere i forsinkelse af det tidspunkt, hvor HIV-smittede patienter oplever immun dysfunktion og en bredere adgang til hiv-behandling i udviklingslandene," påpeger forskerne.

Selv om undersøgelsen blev gennemført blandt HIV-smittede patienter fra Botswana, mener forskerne, at deres resultater kan bruges i forhold til andre grupper.

Det omfatter dem, der er smittet med HIV undertype C i situationer med begrænsede ressourcer, hvor brugen af ART bliver øget, introduceres eller endnu ikke er tilgængelig og i situationer som i Botswana på tidspunktet for undersøgelsen.