Skip to main content
logo for klog kost

CoQ10 halverer hjertepatienters dødsrisiko

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Coenzym Q10 kan halvere hjertepatienters risiko for at dø, viser en ny dansk undersøgelse fra Rigshospitalet.

Coenzym Q10 (CoQ10) forekommer naturligt i kroppen og er afgørende for vor overlevelse. CoQ10 fungerer som en elektron transporter i cellernes kraftcenter, mitokondrierne, hvor de medvirker til at producere energi. Det er dertil en kraftig antioxidant, den eneste antioxidant, mennesket selv skaber i kroppen.

CoQ10 findes både som kosttilskud, men også i mange forskellige fødevarer. Især i kød som lever, nyrer og hjerter samt fisk som sild, tun og regnbueørred. Det findes også i mindre mængder i både frugter og grøntsager samt mælkeprodukter og fuldkornsprodukter.

Ifølge den ny undersøgelse, der er gennemført med deltagelse af en række hjertecentre i både Europa, Asien og Australien, kan tilskud med CoQ10 reducere risikoen for alvorlige hjertesvigt med over 40 procent.

CoQ10 indholdet mindskes i hjertemusklen hos patienter med hjertesvigt, og reduceringen bliver mere udtalt, jo værre hjertesvigtet er. De fleste patienter med hjertesvigt behandles med statiner, fordi de blokerer fremstillingen af kolesterol, men samtidig blokerer statinerne og syntesen af CoQ10, hvilket yderligere nedsætter indholdet i kroppen.

Dobbeltblindede kontrollerede forsøg har tidligere vist, at CoQ10 forbedrer symptomer, funktionsevne og livskvalitet hos patienter med hjertesvigt, men det nye studie er det første, der med statistisk styrke har vist, at det kan påvirke overlevelseschancerne.

Det er det første middel, der har vist sig at kunne forbedre dødeligheden i forbindelse med hjertesvigt i over et årti, og det bør gøres til standardbehandling, mener studiets chefforsker og hovedforfatter professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet. Den danske hjertespecialist er en vidt respekteret cardiolog og har bl.a. modtaget en hæderspris fra Dansk Cardiologisk Selskab og blev i 1999 udnævnt til Fellow ved Europæisk Cardiologisk Selskab.

Q-SYMBIO studiet delte tilfældigt 420 patienter med svær hjertesvigt op i to grupper, der enten fik CoQ10 eller placebo og fulgt dem i 2 år.

Det primære mål var at tjekke den første store negative kardiovaskulære hændelse, som indebar en uplanlagt indlæggelse på grund af forværret hjertesvigt, kardiovaskulær død, akut hjertetransplantation eller har brug for en blodpumpe. Deltagerne kom fra centre i Danmark, Sverige, Østrig, Slovakiet, Polen, Ungarn, Indien, Malaysia og Australien.

CoQ10 halverede risikoen for en af de ovenstående hændelser, da kun 14% (29) af patienterne i CoQ10 gruppen blev ramt sammenlignet med 25% (55) af patienterne i placebogruppen. CoQ10 halverede også risikoen for at dø af alle årsager, da kun 18 (9%) patienter i CoQ10 gruppen døde, mens 36 (17%) af patienterne i placebogruppen døde.

Færre indlæggelser og bivirkninger

CoQ10 behandlede patienter havde signifikant lavere kardiovaskulær dødelighed og færre indlæggelser for hjertesvigt. Der var desuden færre bivirkninger i CoQ10 gruppen sammenlignet med placebo-gruppen.

"CoQ10 er den første medicin til at forbedre overlevelsen ved kronisk hjertesvigt, siden ACE-hæmmere og betablokkere kom på markedet for mere end et årti siden, og bør føjes til standardbehandlingen for hjertesvigt," siger professor Mortensen.

"Anden hjertesvigtsmedicin blokerer snarere end øger de cellulære processer og kan have bivirkninger. Tilskud med CoQ10, der er et naturligt og sikkert stof korrigerer en mangel i kroppen og blokerer den onde metaboliske cyklus ved kronisk hjertesvigt kaldet 'energi-udsultet hjerte'," tilføjer han.

CoQ10 i fødevarer er utilstrækkelige til at påvirke hjertesvigt., men sælges også i håndkøb som kosttilskud.

"Kosttilskud kan påvirke virkningen af andre lægemidler, herunder antikoagulanter og patienter bør derfor søge råd hos deres læge, før de tager dem," pointerer Svend Aage Mortensen.

Patienter med iskæmisk hjertesygdom, der bruger statiner kunne også have fordel af CoQ10 tilskud.

"Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der viser, at statinbehandling plus CoQ10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene, men statiner reducerer CoQ10 og da cirkulerende CoQ10 forhindrer oxidation af LDL (det dårlige kolesterol, red.) effektivt, så tror jeg at iskæmiske patienter bør supplere statinbehandling med CoQ10," siger han.