Søg på Klog kost

Du bliver mere fuld af light sodavand i drinks

Skrevet af Redaktionen. i kategorien Drikkevarer

Light sodavand i drinken kan betyde at du bliver hurtigere fuld.Light sodavand i drinken kan betyde at du bliver hurtigere fuld.
 

Hvis du gerne vil være hurtigt fuld, så bestil din rom og cola med en cola light. Sukkeret i almindelig sodavand blokerer nemlig optagelsen af alkohol i blodet og forsinker branderten.

Din åndes alkohol koncentration (ÅAK) er påvirket af flere faktorer, bl.a. mad, men selv om det er kendt, at fødevarer forsinker tømningen af mavesækken og derned reducerer ÅAK, er videnskaben først for nylig begyndt at se på blandingsdrikke.

En ny sammenligning af ÅAK, hvor alkohol enten indtages med et kunstigt sødemiddel eller med en sukkerdrik, konstaterer, at light sodavand kan resultere i en højere ÅAK.

Resultaterne er offentliggjort i Alcoholism: Clinical & Experimental Research.  

"Jeg er virkelig interesseret i problemerne med spirituskørsel, så jeg ønskede at finde ud af om valget af sodavand kunne betyde at en person overskred den lovbesttemte grænse på 0.8," siger Cecile A. Marczinski, assisterende professor i psykologi ved Northern Kentucky University.

"Jeg ønskede også at afgøre, om folk bemærker forskel i ÅAK, da det har betydning for drikkevaner og bl.a. beslutninger om at køre."  

Læs også: Choktal: Så lidt alkohol må du i virkeligheden drikke

Undersøgelsen testede 16 deltagere (8 kvinder og 8 mænd) i tre forsøg, hvor de drak én af tre doser - 1,97 ml / kg vodka blandet med 3,94 ml / kg Squirt, 1,97 ml / kg vodka blandet med 3,94 ml / kg kost Squirt , og en placebodrik - i vilkårlig rækkefølge. Deltagernes ÅAK blev registreret sammen med deres egen opfattelse af hvor fulde, trætte og svækkede de var samt om de mente at de kunne køre. Derefter blev deres reaktionstid målt med en simpel test.  

"Alkohol indtaget med light sodavand resulterer i højere ÅAK sammenlignet med almindelig sodavand," siger Marczinski.

Maven behandler almindelig sukkersødede sodavand som mad, hvilket forsinker tømningen af maven, mener Dennis L. Thombs, professor ved institut for Behavioral and Community Health ved UNT Health Science Center.

Sukker bremser optagelsen i blodet

"Den bedste måde at tænke på disse effekter er, at sukkersødede alkohol- blandinger bremser optagelsen af alkohol i blodet," siger han.

"Kunstigt sødede alkohol-blandinger øger ikke alkoholforgiftningen, men det manglende sukker betyder blot at blodet hurtigere optager alkoholen."  

Både Marczinski og Thombs var bekymrede over risikoen for, at blandinger med light-sodavand kan føre til spirituskørsel.

"I denne undersøgelse, følte deltagerne sig lige fulde uanset om de drak light eller almindelig sodavand i alkoholen," siger Marczinski.

Læs også: Glasset får dig til at drikke mere

"Men de overskred grænsen på .08 når de drk light-versionen, men forblev under grænsen, når sodavanden var almindelig. At blande alkohol og kørsel eller anden risikobetonet adfærd, er ofte afhængig af, hvordan folk føler, snarere end en objektiv måling af fuldskab."  

Forskerne er især bekymrede for kaloriebevidste kvinder, der risikerer at udsætte sig for seksuelle overgreb eller at gå længere end de har lyst til, selv om de ikke føler at de har drukket særligt meget.

"Unge kvinder er signifikant mere tilbøjelige end unge mænd til at bestille drinks blandet med light cola," siger Thombs.

"Jeg formoder, det er fordi unge kvinder er mere vægtbevidste end unge mænd. Så ud fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv kan kunstigt sødede drinks betyde at unge kvinder udsætter sig for en større risiko."

Anbefal denne artikel til dine venner