Hvidløgsstof 100 gange mere effektivt end antibiotika

En forbindelse i hvidløg kan udrydde campylobacter 100 gange mere effektivt end to populære antibiotika-midler.Et stof i hvidløg har vist sig 100 gange mere effektivt end to populære antibiotika-midler, der bruges til at bekæmpe en af de mest almindelige årsager til tarmsygdom.

Det viser undersøgelser foretaget af forskere ved Washington State University, der offentliggjorde deres opdagelse for nylig i Journal of Antimicrobial Chemotherapy.

Opdagelsen åbner døren til nye behandlinger af råt og forarbejdet kød og overflader, der bruges til madlavning og hvor, der risikerer at være cambylobacter-bakterier.

- Dette arbejde er meget spændende for mig, fordi det viser, at dette stof har potentiale til at reducere sygdomsfremkaldende bakterier i miljøet og i vores fødevareforsyning, siger lederen af undersøgelsen Xiaonan Lu.

Hyppigste årsag til fødevareforgiftning

- Campylobacter er simpelthen den hyppigste bakterielle årsag til fødevaresygdomme i USA og formentlig i verden, siger en af medforfatterne, Michael Konkel, der har forsket i Campylobacter i 25 år.

Omkring 2,4 millioner amerikanere er ramt hvert år, med symptomer som diarré, kramper, mavesmerter og feber. Bakterierne er også ansvarlige for ca. en tredjedel af en sjælden, lammende sygdom, som kaldes Guillain-Barré syndrom.

De fleste infektioner stammer fra at spise råt eller utilstrækkeligt renset fjerkræ eller fødevarer, der er blevet krydskontamineret via overflader eller redskaber, der anvendes til at forberede fjerkræ.

Grillsæson er campylobacter-højtid

De fleste infektioner forekommer om sommeren, når vi flytter madlavningen udenfor til havegrillen, der ikke altid er lige ren. Desuden trives campylobacter-bakterierne allerbedst i sommerhalvårets varme.

Lu og hans kolleger så på evnen af den hvidløg-afledte forbindelse, diallyl sulfid, evne til at dræbe bakterier, selv når de er beskyttet af en biofilm, der gør bakterierne 1.000 gange mere resistente over for antibiotika.

De opdagede at forbindelsen let kunne gennemtrænge den beskyttende biofilm og dræbe bakteriecellerne ved at gå i ledtog med et svovlholdigt enzym, og derefter ændre enzymets funktion for effektivt at dræbe bakteriecellerne.

Forskerne opdagede at diallyl sulfid var 100 gange mere effektivt end antibiotikaerne erythromycin og ciprofloxacin, samtidig med at det slog til på en brøkdel af tiden. Konkel pointerer at undersøgelserne kun er i en indledende fase og påpeger at spisning af hvidløg ganske vist er sundt, men at det er usandsynligt at det kan forhindre campylobacter-relateret madforgiftning.

Til gengæld kan det være at det kan hjælpe at smøre ikke bare bøffen ind i hvidløg, men også grillristen før man smider bøffen på.

- Diallyl sulfid kan bruges til at rense overflader, der bruges til madlavning og som konserveringsmiddel i færdigpakkede fødevarer som kartofler og pasta salater, coleslaw og kødpålæg.

- Dette ville ikke blot forlænge holdbarheden, men det vil også reducere væksten af potentielt dårlige bakterier, lyder det fra forskerne.