Klorid i salt kan måske forlænge dit liv

 

Salt har i de sidste mange år fået en del af skylden for at så mange mennesker lider af forhøjet blodtryk, men en ny undersøgelse viser også at klorid-mangel øger dødeligheden.

Den tekniske betegnesle for bordsalt er natriumklorid og det er natrium, der har fået skylden for forhøjet blodtryk og fået sundhedsmyndigheder til at sætte meget lave saltanbefalinger. Mens anbefalingerne taler om kun at indtage maksimalt 5 gram salt om dagen, så indtager de fleste mennesker i den vestlige verden omkring 8-10 gram.

Forskere fra University of Glasgow i Skotland har analyseret data fra næsten 13.000 patienter med forhøjet blodtryk i løbet af en 35 -års periode, fra begyndelsen af 1970'erne frem til 2011.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Hypertension, og viser, at personer med det laveste niveau af korid i blodet havde en 20 procent øget risiko for at dø i forhold til personer, der havde højere det højeste klorid-indhold.

Klorid er en elektrolyt, der sammen med kalium, natrium og kuldioxid opretholder den korrekte balance af kropsvæskerne, ligesom det sikre kroppens syre-baserede balance.

"Vores undersøgelse har afsløret en sammenhæng mellem lave indhold af klorid i blodet og en højere dødelighed, og det er overraskende at det har modsat effekt af den risiko, der er forbundet med et højt natriumindhold. Det er sandsynligt, at klorid spiller en vigtig rolle i kroppens fysiologi og vi er nødt til at undersøge dette yderligere," siger dr. Sandosh Padmanabhan fra Institut for Kardiovaskulær og Medicinsk Fakultet.

Skurk og statist

Mens natrium har fået "skurkerollen" i risikoen for forhøjet blodtryk har klorid nærmest haft en statistrolle, påpeger han.

Et højt indhold af natrium øger ikke bare risikoen for forhøjet blodtryk, men øger også risikoen for slagtilfælde, hjertesvigt, osteoporose, mavekræft og nyresygdom.

"Vore resultater strider mod vores viden om, at for meget salt er en dårlig ting, men alligevel synes højere indhold af klorid i blodet, at være en selvstændig faktor, der er forbundet med lavere dødelighed og kardiovaskulær risiko," siger dr. Padmanabhan, der har fået offentliggjort sin undersøgelse i tidsskriftet Hypertension.

"Vi har tilsyneladende ramt en gråzone her, der kræver yderligere undersøgelse," siger han og understreger at det er for tidligt at fastsætte nye anbefalinger om salt før forholdet mellem klorid og sundhedsrisici er afklaret.

Han tilføjer, at det er for tidligt at drage nogen konklusioner om, om dette fund til saltindtagelse og kost, og at yderligere forskning er nødvendig for at fastslå nøjagtigt, hvad forholdet mellem klorid og sundhedsrisiko er.

Nylige undersøgelser har vist at ophobning af natrium er kontrolleret af netværk i hjernen og ikke af hvor meget salt vi indtager.