Så meget betyder frugt og grøntsager for din dødsrisiko

 

Ny forskning sætter tal på hvor meget din dødsrisiko falder for hver portion frugt og grønt.

Og allerede ved at spise mere end en portion om dagen falder risikoen faktsik markant i forhold til personer der spiser mindre end en portion i gennemsnit dagligt. Og risikoen for at dø er tæt på at blive halveret, hvis man spiser mere end syv portioner dagligt.

Det viser en stor engelsk undersøgelse, hvor forskere har fulgt over 65.000 mennesker mellem 2001 og 2013 og konstateret, at jo mere frugt og grønt de spiste, des mindre blev deres risiko for død på alle alderstrin.

Undersøgelsen viste at risikoen for at dø af kræft faldt med 25 procent, hvis man spiste syv eller flere portioner frugt og grønt dagligt. Risikoen for at dø af hjertesygdomme faldt med hele 31 procent og risikoen for at dø af alle årsager faldt med hele 42 procent. Alt sammen i sammenligning med personer, der spiste mindre end en portion frugt eller grønt dagligt.

En portion er baseret på den engelske sundhedsstyrelses portionsangivelse i forbindelse med en kampagne for at spise fem-om-dagen. Det betyder f.eks. at to blommer, to kiwi-frugter, syv jorbær eller 14 kirsebær udgør en portion. Større frugter som æbler og pærrer udgør hver en portion. Du kan også finde portionsstørrelser for grøntsager på siden her.

Forskningen viste i øvrigt, at grøntsager har væsentligt højere sundhedsmæssige fordele end frugt.

Undersøgelse er den første der viser sammenhængen mellem mængden af grøntsager og frugter med dødsfald i en stor national befolkningsgruppe - og den første, der har sat tal på hvor meget hver portion gavner samt den første til at identificere hvilke frugter og grøntsager, der er bedst.

I forhold til personer, som spiser mindre end en frugt/grøntsag dagligt er risikoen for død af enhver årsag reduceret med

  • 14 % ved at spise 1-3 portioner
  • 29% ved at spise 3-5 portioner
  • 36% ved at spise 5-7 portioner
  • 42 % ved at spise syv portioner eller mere

Tallene er korrigeret for køn, alder , rygning , social klasse, BMI, uddannelse, fysisk aktivitet og alkoholindtag samt udelukkede dødsfald inden for et år af madundersøgelsen.

Grøntsager bedst

Undersøgelsen fra University College of London er blevet offentliggjort i Journal of Epidemiology & Community Health, hvor den konstaterer, at friske grøntsager havde den stærkeste beskyttende effekt.

Hver daglig portion grøntsager reducerede den samlede risiko for dødsfald med 16%. Salat reducerede risikoen med 13% per portion og hver portion frisk frugt var forbundet med en mindre, men stadig markant reduktion på 4%.

"Vi ved alle, at frugt og grønt er sundt, men mængden af effekten er overvældende," siger dr Oyinlola Oyebode fra Institut for Epidemiologi og Folkesundhed ved UCL og undersøgelsens hovedforfatter.

"Det klare budskab her er, at jo mere frugt og grøntsager, du spiser, jo mindre er risikoen for at dø på alle alderstrin. Grøntsager har en større effekt end frugt, men frugt stadig gør en reel forskel. Hvis du er glad for at spise gulerødder eller andre grøntsager, så er det et godt valg, men hvis du har lyst til noget sødere vil en banan eller anden frugt også gøre dig godt."

"Hvis folk føler sig skræmt af at skulle spise syv portioner dagligt, giver undersøgelsen også god grund til bare at spise lidt flere ekstra portioner. vores undersøgelse viser at selv dem, der spiser 1-3 portioner, havde en betydeligt lavere risiko end dem, der spiser mindre end en portion."

Forskerne fandt ingen tegn på markant gavn af frugtsaft og frugter på dåse samt frosne frugter syntes ligefrem at øge risikoen for dødsfald med 17% per portion. Undersøgelsen skelner ikke mellem frugt på dåse og frossen frugt, så dette fund er vanskeligt at fortolke. Frugt på dåse er næsten fire gange mere populære end frossen frugt i Europa, så det er sandsynligt, at frugt på dåse dominerede denne effekt. I 2008 blev, der solgt 13 tons frugt og grøntsager på dåse, mens der kun blev solgt 3,7 ton frossen frugt og grøntsager.

"Den meste dåsefrugt indeholder meget sukker og billigere sorter er pakket i sukkerlage rettere end frugtsaft," forklarer dr Oyebode.

"De negative sundhedsmæssige virkninger af sukkeret kan meget vel opveje eventuelle fordele. En anden mulighed er, at der er forstyrrende faktorer, som vi ikke kunne kontrollere for, som dårlig adgang til friske dagligvarer pga. eksempelvis handikap, travlhed eller dårligt stillede boligområder."