Skip to main content
logo for klog kost

5 svampe, der også er sunde

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

De fleste mennesker spiser hovedsageligt champignons og andre svampe pga. smag og konsistens, men faktisk har en række svampe i de senere år vist sig at have adskillige helbredseffekter.

I Asien har svampe i årtusinder været brugt som naturmedicin mod utallige lidelser og derfor er størstedelen af nyere forskning også kinesisk og japansk. Men flere og flere vestlige forskere begynder at interessere sig for svampenes sundhedsfremmende effekter.

Her er fem svampe, der er sundere end du måske lige tror.

Hvid champignon

Almindelige champignons, cremini og Portobello har et specielt kulhydrat, der sætter fut i stofskiftet og vedligeholder blodsukkeret. Et stærkt stofskifte betyder at du brænder mere fedt. Nogle undersøgelser har vist, at mindre end 100 gram per dag i fire til seks uger medfører et væsentligt vægttab. Et forsøg med at erstatte et stykke kød dagligt med champignons, medførte et vægttab på 3,5 kilo efter et år.

Champignons har også et højt indhold af selen, som ikke kun støtter vægttab, men også har vist sig at have positive effekter på prostatakræft.

Shiitake

De smagfulde og kødfulde Shiitake-svampe indeholder lentinan som er et naturlig kræftbekæmpende stof, der er blevet udviklet og godkendt i Japan til kræftbehandling.

Som del af kosten har shiitake-svampe især effekt på immunsystemet, hvor polysakkarider i adskillige dyreforsøg har vist sig at mindske risikoen for inflammation, overbelastning i forbindelse med træning og i enkelte forsøg også at kunne sænke kolesterol-tallet.

Senest har en undersøgelse fra University of Florida i 2013 vist at en eller to portioner tørrede shiitake svampe havde en immuno-modulerende effekt og tyder på en positiv indvirkning på menneskers immunitet.

d-Eritadenine er et af de mest usædvanlige, naturligt forekommende næringsstoffer i shiitake svampe, som har vist sig at hjælpe med at sænke det totale kolesterol. 

Reishi

Reishi-svampe har været brugt som medicin i Østen i over 2000 år og har i de senere år været genstand for utallige japanske og kinesiske undersøgelser, hvoraf flere har vist at der er noget om den gamle visdom. Patienter med fremskredne svulster blev f.eks. i et forsøg ordineret Reishi svampe i tredive dage, hvorefter forskerne opdagede en markant positiv effekt på immunsystemet med en stigning i T-lymfocytter og lavere CD8-værdier. Desuden oplevede patienterne færre bivirkninger fra kemoterapi og strålebehandling ligesom rekonvalesensen gik nemmere. Undersøgelser har også vist, at regelmæssig brug af reishi svampe øger antioxidant niveauerne. Reishi svampe indeholder høje koncentrationer af organisk germanium, polysakkarider og triterpenes, der har vist sig at styrke immunsystemet.

Derudover har undersøgelser vist at reishi-svmape kan hjælpe med at regulere blodsukkeret, hæmme udviklingen af influenza-virus og sænke blodtrykket.

Østershatte

Østershatte indeholder lovastatin, der som andre statiner kan sænke kolesteroltallet. Tørrede østershatte indeholder hele 2,8 procent lovastatin, men spørgsmålet er om det har nogen effekt efter at have været igennem fordøjelses-systemet. Museforsøg har vist effekt, men forsøg med mennesker har ikke været definitive.

Østershatte viste sig desuden i en undersøgelse fra 2010 fra Penn State University at være en af de mest antioxidante svampe, der bl.a. indeholder omkring 16 mg/100 gram af den unikke antioxidant ergothioneine, der muligvis kan påvirke leddegigt og reducere smerter.

Kantareller

Kantareller er en af de rigeste kilder til D-vtamin og er i den forstand lige så vigtig at spise som fisk om vinteren. D-vitamin har vist sig at kunne forebygge adskillige sygdomme lige fra kræft til gigt, samtidig med at det er vigtigt for immunsystemet. Indholdet af D2-vitamin (ergocalciferol) er så højt som 212 IU/100 gram frisk vægt. derudover har det et højt indhold af C-vitamin og kalium, der har betydning fpr blodtrykket.