Stevia og andre koncentrerede sødemidler er ikke lige så så søde, som rigtigt sukker .

Sødemidler ikke lige så søde som sukker

Sødmen i kunstige sødestoffer samt stevia er slet ikke lige så intens som i almindeligt sukker og eksempelvis ahornsirup.

 

Det viser en ny omfattende undersøgelse, hvor forskere fra Penn State University har fået 401 deltagere til at smage sig igennem smagsprøver, der indeholdt forskellige koncentrationer fra enten naturlige eller kunstige sødemidler.

Smagen af almindelige sukkererstatninger bliver ofte beskrevet som værende meget mere intens end sukker, men undersøgelsen afslørede, at disse ikke-nærende sødemidler ikke er sødere end den ægte vare.

Efter at forsøgspersonerne var blevet orienteret om undersøgelsen, de smagt mellem 12 og 15 forskellige prøver, der indeholdt ahornsirup, agave nektar og sukker samt forskellige koncentrationer af aspartam, sucralose, acesulfam K og stevia. Deltagernes karakterer viste, at de kalorierige sødemidler (altså almidneligt sukker) var mere søde end de ikke-nærende sødemidler som aspartam og stevia.

Selv om deltagerne kunne opfatte sødmen ved aspartam, acesulfam K og stevia ved lavere koncentrationer end sødmen ved f.eks. almindeligt sukker, ahornsirup og agavenektar, så syntes de ikke, at sødmen var lige så intens.

Problemet med opfattelsen af sødme er, at nogle forveksler mængder med sødmeintensitet. Mængdemæssigt er der kun brug for meget mindre af de kunstige sødemidler end af sukker og derfor har både producenter og mange forbrugere tænkt at de var sødere.

Men at du kun skal bruge 10 mg stevia for at fremkalde smag af sødme, mens du skal bruge to sukkerknalder (4 gram) for at ramme dine smagsreceptorer, betyder ikke at sødmen er lige intens.

"Selv om du kan registrere ikke-nærende sødemidler på lavere niveauer end sukker, betyder det ikke, at det fortæller os noget om den oplevede intensitet af denne sødme," siger John Hayes, der er adjunkt i fødevarevidenskab.

Medfører ikke større sukkertrang

"Med hensyn til receptor-biologi beskriver styrken af et stof den laveste koncentration, der aktiverer ens smagsreceptor, men det kan ikke sige noget om intensiteten, eller mængden," siger han.

Registreringen af ikke-nærende sødemidler på et lavt niveau er kun relateret til deres styrke, ikke deres intensitet. Sukker er på den anden side mindre potent, men giver mere intense fornemmelser af sødme, forklarer han.

"Sødemidler markedsføres eller beskrives ofte som meget søde, men det er misvisende," siger Hayes.

"Vore data bekræfter andre undersøgelser, der viser, at den maksimale sødme af kalorie-fattige sødemidler ofte er meget lavere end i bordsukker eller andre naturlige sødestoffer som ahornsirup."

Forskerne mener at koncentrerede sødemidler ikke synes at fungere som supernormal stimuli - et begreb, der først blev brugt af nobelpristageren Niko Tingergen for at beskrive overdrevne stimuli, der udløser en medfødt adfærd.

Nogle psykologer har foreslået, at supernormale stimuli og de reaktioner de fremkalder, kan være en medvirkende årsag til fedmeepidemien, siger Hayes, der har fået sin undersøgelse offentliggjort i International Journal of Obesity.

"Vi har udviklet os til at kunne lide sødme fra før fødslen, så nogle mennesker lader såkaldte »høj intensitets« sødestoffer kapre eller over-stimulere vores naturlige behov for at indtage søde fødevarer, så vi spiser for meget," siger Hayes.

"Dette synspunkt forudsætter dog, at fødevarer, vi spiser i dag, er mere intense end dem, vi ville have været udsat for evolutionært, og vores data viser, at dette ikke er tilfældet."