Skip to main content
logo for klog kost

Er sukker hovedskurken bag hjertekar-sygdomme?

Sukker er mere og mere tydeligt hovedskurken - og fedt den uskyldigt dømte - i sagen om fedme og hjertekar-problemer - især hvis man ser bort fra sukkerindustriens undersøgelser.

{snippet start}

Det understreges også af en ny analyse fra New Zealands University of Otago, hvor forskerne har afdækket beviser for, at sukker har en direkte effekt på risikofaktorer for hjertesygdom og at det sandsynligvis påvirker blodtrykket uafhængigt af vægten.

Resultaterne er baseret på en gennemgang og meta-analyse af alle internationale undersøgelser, som har sammenlignet effekten af højere versus lavere tilsat sukker forbrug på blodtryk og lipider (fedtstoffer i blodet eller kolesterol), der begge er vigtige risikofaktorer for hjertekar-problemer.

Forskerne fandt sukkerforsøg offentliggjort i engelsktalende tidsskrifter mellem 1965 og 2013, hvor man kun havde interesseret sig for at beregne forskelle i mængden af sukker og kulhydrater uden sukker hvordan det kunne ses i blodet.

De fandt 37 studier, der rapporterede en effekt på lipider og 12, der rapporterede om virkninger på blodtrykket. Resultaterne fra de enkelte forsøg blev derefter samlet for at fastsætte de overordnede effekter fra alle studier.

"Vores analyse bekræftede, at sukker bidrager til hjerte-kar- risiko, uafhængigt af effekten af sukker på kropsvægt," siger Dr. Lisa Te Morenga fra Institut for Human Ernæring, som har lavet undersøgelsen i samarbejde med professor Jim Mann.

"Selv om effekten af sukker på blodtryk og lipider er relativt beskeden, støtter vores resultater de nye anbefalinger om at reducere tilsat sukker i vores kost."

Undrsøgelsen viser tilsyneladende også den store påvirkning, sukkerindustrien har haft på forskningen og den fedme-epidemi, der har ramt den vestlige verden.

{module 120}

Tidligere forskning har vist, at der ikke synes at være nogen særlig metabolisk effekt af sukker, som får folk til at tage mere på i vægt på grund af en kost med højt sukkerindhold, når den samlede mængde kulhydrater og energi var den samme.

Sukker behandles anderledes

"Men vores seneste undersøgelse fandt markante effekter af sukker på fedtstofferne i blodet og blodtryk blandt disse former for energi-kontrollerede undersøgelser. Dette tyder på, at vores krop håndterer sukker anderledes end andre typer af kulhydrater."

"Vi var også forholdsvis overrasket over, at der var en positiv sammenhæng mellem sukker og cardiometaboliske risikofaktorer i betragtning af at mange af af undersøgelserne var finansieret af fødevareindustrien. Disse forsøg var mindre tilbøjelige til at finde en væsentlig sammenhæng mellem sukker og sundhed.

"Ved at udelukke de forsøg, der var finansieret af mad- eller sukkerindustrien, fandt vi større effekter af sukker på lipider og blodtryk."

Undersøgelsen er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition, samtidig med at flere nationale og internationale organisationer overvejer at skærpe anbefalingerne om sukker i kosten.

"Vores arbejde giver yderligere støtte for disse anbefalinger, som er blevet anfægtet af fødevareindustrien," siger Dr. Te Morenga.

Selv om der stadig er behov for yderligere langsigtede undersøgelser, der ser på virkningerne af sukker på forskellige sundhedsresultater, bliver det stadig vanskeligere for fødevareindustrien at fortsætte med at hævde, at frit sukkerforbrug er risikofrit.