Forsøg med aber viser at meget fruktose alene kan være skyld i fedtlever sygdom. Undersøgelser har vist at det blandt andet forårsages af sukkerholdige sodavand.

Frugtsukker medfører leverskader

 

Frugtsukker bruges i en masse produkter til at søde varer, men viser sig i en ny undersøgelse at være skyld i fedtlever.

Indholdet af frugtsukker, som også kaldes fruktose, i kosten har i de sidste år været kontroversiel, fordi adskillige undersøgelser har vist, at fruktose måske har en væsentlig andel i den fedme-epidemi, der har ramt den vestlige verden. Halvdelen af det sukker, der er i en sodavand er for eksempel fruktose. Ja, måske mere.

Problemet er, at frugtsukker - som navnet siger - er et almindeligt sødestof i frugter (og honning) og at nogle ernæringseksperter frygter at mange vil spise mindre frugt, hvis fruktose udråbes som en skurk i vores kost.

Men med mindre man spiser måske 10-20 appelsiner dagligt, så er fordelene ved at spise frugt generelt så meget større end mængden af fruktose, at det er den lille risiko værd. Spørgsmålet er hvad det betyder at drikke en liter frugtjuice, hvor koncentrationen af fruktose er relativ høj.

Den ny undersøgelse fra Wake Forest Baptist Medical Center viser, at fruktose hurtigt forårsagede leverskader, selv om aberne i forsøget ikke tog på i vægt. Forskerne konstaterede, at aber, der fik en kost med et højt fruktose-indhold fik dobbelt så mange leverskader som en kontrolgruppe, der fik en almindelig fedtfattig kost.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition, varede i seks uger, hvor begge grupper aber fik en fedtfattig kost, men kun den ene fik fruktose tilsat.

"Er en kalorie en kalorie? Betyder de alle sammen lige meget? Baseret på denne undersøgelse, ville vi sige nej," siger Kylie Kavanagh, der er assisterende professor i patologi-komparativ medicin på Wake Forest Baptist og hovedforfatter på undersøgelsen.

I et tidligere forsøg studerede Kavanaghs team aber, der fik lov til at spise så meget fedtfattig mad med tilsat fructose, som de ønskede i syv år, mens en anden kontrolgruppe blev fodret med en almindelig, fedtfattig kost.

Ikke overraskende tog aberne på fruktose-diæten 50 procent mere på end kontrolgruppen. Der var tre gange så mange, som udviklede diabetes i forhold til kontrolgruppen og dertil udviklede de også leversteatose eller fedtlever sygdom.

Det store spørgsmål for forskerne var, hvad der forårsagede leverskaderne. Var det fordi dyrene fik fedt af at spise for meget, eller skyldtes det noget andet?

Tog ikke på, men fik leverskade

For at besvare dette spørgsmål, designede de den nye aktuelle undersøgelse, så aberne ikke tog på i vægt. Ti midaldrende, normalvægtige aber, der aldrig havde spist fruktose blev inddelt i to grupper baseret på sammenlignelige kropsformer og taljemål. Over seks uger blev en gruppe fodret med en kalorie-kontrolleret diæt bestående af 24 procent fruktose, mens kontrolgruppen blev fodret med en kalorie-kontrolleret diæt med kun en ubetydelig mængde fructose, cirka 0,5 procent.

Begge diæter havde den samme mængde fedt, kulhydrater og protein, men kilderne var forskellige, fortæller Kavanagh. Fruktose-gruppens kost blev fremstillet af mel, smør, svinefedt, æg og fructose, hvilket svarer til mange menneskers kost, mens kontrolgruppens kost blev lavet af sunde komplekse kulhydrater og sojaprotein.

Hver uge vejede forskerholdet begge grupper og målte deres taljemål, justerede derefter mængden af mad for at forhindre vægtøgning. Ved afslutningen af undersøgelsen, målte forskerne biomarkører for leverskade ved at tage blodprøver og undersøgte, hvilken type bakterier, der var i tarmen gennem fæcesprøver og tarmbiopsier.

"Det der overraskede os mest var, hvor hurtigt leveren blev skadet, og hvor omfattende skaderne var især i betragtning af at de ikke tog på i vægt," siger Kavanagh.

"Seks uger svarer for aber nogenlunde til tre måneder for mennesker."

Fakta om fruktose

I slutningen af 2011 præsenterede forskere fra Århus Universitet en undersøgelse af sukkersødet sodavand i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition, hvor de viste at den store mængde sukker medførte fedtaflejringer i leveren og bughulen.

"Det er en effekt af den halvdel af sukkeret i sodavanden, som er fruktose," vurderede professor Bjørn Richelsen fra universitet.

Fruktose og glukose udgør sukrose - det vi kalder sukker i daglig tale. Det er en simpel kulhydrat, der i øvrigt også omfatter galaktose, laktose og maltose.

Fruktose er muligvis ekstra farligt fordi det i følge en undersøgelse fra 2012 ikke giver en mæthedsfornemmelse.

I fruktose-gruppen kunne forskerne konstatere, at tarmbakterierne ikke havde ændret sig, men at de flyttede sig hurtigere til leveren og der gjorde skade.

"Tilsyneladende er de høje fruktoseniveauer årsag til at tarmene er mindre beskyttende end normalt, og dermed øger bakteriernes mulighed for at sive ud med 30 procent," siger Kavanagh.

En af begrænsningerne ved undersøgelsen er, at der kun blev testet for fruktose og ikke glukose. Fructose og glukose er begge simple sukkerarter, der findes naturligt i planter.

"Vi studerede fruktose, fordi det er det mest almindeligt tilsatte sukker i den amerikanske kost, men baseret på vores undersøgelse, kan vi ikke sige endegyldigt, at fruktose forårsagede leverskader," siger Kavanagh.

"Men vi kan konstatere at en høj sukkertilsætning fik bakterier til at forlade tarmene, gå ind i blodet og skade leveren.

"Leverskaderne kom selv uden at aberne tog på i vægt. Det kan have kliniske implikationer, fordi de fleste læger og forskere har troet, at det er fedt i og omkring væv i kroppen, der forårsager de sundhedsmæssige problemer."

Forskerne planlægger nu at begynde en ny undersøgelse, hvor de tester for både fruktose og glukose over en længere tidshorisont.