Stevia kan beskytte mod diabetes

Årsagen til at stevia smager så sødt kan også være forklaringen på at risikoen for diabetes bliver mindre, når man bruger sødemidlet.

 

Det mener forskere fra KU Leuven (Leuven Universitet i Belgien), der har opdaget, at stevia stimulerer et protein, som er afgørende for vores opfattelse af smag og er involveret i frigivelsen af ​​insulin efter et måltid.

Stevia ekstrakt er meget populær som en kaloriefri erstatning for sukker. Det plantebaserede sødemiddel menes også at have en positiv effekt på blodsukkeret, men hidtil har ingen kunnet forklare en eventuel sammenhæng.

Koenraad Philippaert og Rudi Vennekens fra KU Leuven Institut for Cellulær og Molekylær Medicin har nu afsløret den underliggende mekanisme i et samarbejde med forskere fra Université Catholique de Louvain og University of Oxford.

"Vores eksperimenter har vist, at de aktive komponenter i stevia ekstrakt, steviosid og steviol, stimulerer ionkanalen TRPM5," forklarer dr Philippaert. 

"Proteiner kendt som ionkanaler er en slags mikroskopisk vej hvorigennem ladede partikler trænger ind og ud af cellen. Disse kanaler står bag mange processer i kroppen."

"TRPM5 er først og fremmest vigtig for opfattelsen af søde, bitre og umami-smage på tungen," fortæller Philippaert, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

"Smagsoplevelsen bliver endnu stærkere pga. steviol, som stimulerer TRPM5, hvilket er forklaringen på den ekstremt søde smag af stevia samt dens bitre eftersmag."

TRPM5 sikrer også, at bugspytkirtlen frigiver nok insulin efter et måltid. Det hjælper derfor til at forhindre unormalt højt blodsukker og udvikling af type 2-diabetes, der opstår hvis bugspytkirtlen frigiver utilstrækkelige mængder insulin, ofte som følge af en usund livsstil.

"Hvis mus spiser en fedtrig kost i en længere periode vil de i sidste ende udvikle diabetes," forklarer professor Vennekens.

"Men det er i mindre grad tilfældet for mus, der også får en daglig dosis steviosid. De er beskyttet mod diabetes. Stevia viste sig dog ikke at have denne beskyttende virkning på mus uden TRPM5, hvilket indikerer, at beskyttelsen mod unormalt højt blodsukker og diabetes skyldes stimulering af TRPM5 med stevia."

Undersøgelsen åbner perspektiver for udviklingen af ​​nye behandlinger til at kontrollere eller eventuelt forebygge diabetes.

Men vi skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, mener Philippaert.

"Det er grundforskning, og der er stadig lang vej igen, før vi kan tænke på nye behandlinger af diabetes. Bl.a. er de doser, som musene har modtaget, meget højere end mængden af ​​steviosid, der findes i drikkevarer og andre produkter. Yderligere forskning er desuden nødvendig for at vise, om vores resultater også gælder for mennesker. Alt i alt betyder det, at nye behandlinger for diabetes ikke ligger lige for i den nærmeste fremtid."