Cola light giver os måske lyst til at spise mere.Cola light og andre lightprodukter giver os måske lyst til at spise mere.

Hjernen lader sig ikke snyde af sødemidler

Selv om du lader dig lokke af at sodavanden eller kagen er sukkerfri, så lader din hjerne sig ikke snyde. For sandsynligvis får du hurtigt lyst til en kage til eller noget mere mad lidt senere.

 

Og det skyldes formentlig at din hjerne føler sig snydt af den falske sødme, som den gennem evolutionen er blevet vænnet til at forbinde med energi. 

Det er i hvert fald en teori, som forskere fra University of Michigan har forsøgt at få bekræftet gennem forsøg med bananfluer.

Indtil nu har ingen forstået, hvordan organismer skelner mellem ægte sukker og kunstige sødemiddel, men nu har de amerikanske forskere opdaget, hvordan bananfluers hjerner skelner mellem de to. Og da det molekylære maskineri er det samme på en større skala i menneskers tarme og hjerner, mener Monica Dus, der er adjunkt på Institut for Molekylær, Celle og Udviklingsbilogi, at den menneskelige hjerne vil skelne på samme måde.

Bananfluer og mennesker deler omkring 75 procent af de samme sygdomsfremkaldende gener, siger Dus, der er en af hovedforfatterne bag undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Neuron.

"Der er meget der tyder på at hjernerne fungerer på samme måde og vi ved at også menneskers hjerner kan kende forskel på ægte og falsk sukker. Vi ved bare ikke hvordan," siger Dus.

Forskerne fratog bananfluer mad i flere timer for derefter at give dem mulighed for at vælge kost med sødemidler eller sukker. Når fluerne spiste det rigtige sukker aktiverede det en gruppe på seks neuroner, der frigiver et hormon med receptorer i tarmen og hjernen.

Hormonet satte gang i fordøjelsen og tillod fluen at spise mere af den nærende mad. Men når fluerne slikkede på kosten med sødemiddel producerede de ikke dette hormon og fordøjelsessystemet reagerede ikke fordi sødemidlet ikke har nogen næringsværdi eller energiværdi.

Fluerne opgav derfor hurtigt det kunstige sødemiddel og valgte kosten med almindeligt sukker, fordi de sultne fluer havde brug for energi i form af kalorier, som kun det rigtige sukker indeholdt.

Evolutionært set har sød smag været lig med sukker - typisk fra frugter - og et efterfølgende stort boost af energi. Bananfluers hjerner forventer kalorier, hvis de spiser noget sødt, og det er derfor de valgte det almindelige sukker, forklarer Dus.

Hvis vores hjerner fungerer på samme måde som bananfluernes, kan det forklare, hvorfor light mad ikke mætter eller tilfredsstille os, og at vi tager på i vægt selvom vi forsøger at slanke os, siger hun. Det er formentlig grunden til at man kan spise en kalorielette cookies, men at kroppen fortæller, at man stadig er sulten og man derfor spiser snacks indtil man får noget med næringsværdi.

Selv om bananfluen kun har omkring 100.000 neuroner og den menneskelige hjerne har omkring 86 mia., så er de seks neuroner, som forskerne identificerede hos bananfluen stort set placeret samme sted i menneskers hjerner, hvilket gør det meget nemmere at gennemføre lignende forsøg med mennesker.

I to tidligere undersøgelser har Dus og hendes kolleger opdaget, at fluer, der ikke var i stand til at smage, alligevel foretrak rigtigt sukker fremfor sødemidler uden kalorier, hvilket understreger teorien om at de går efter energi. De har også identificeret et neuralt kredsløb, som de har døbt Cupcake+ fordi det fungerer som en adfærdsmæssig tænd/sluk-knap for spiselysten. Slukker man Cupcake neuronerne får det bananfluer til at føle sig sultne, fortæller Dus.

Tags: energi, sukker, sødemidler