Instante nudler øger tilsyneladende risikoen for hjertekar-problemer for kvinder. Foto: hirotomo/wikimedia

Kogeklare nuddelretter øger risikoen for hjertesygdom

Kvinder, der spiser kogeklare nuddelretter mere end et par gange om ugen, har en øget risiko for hjertekarsygdom.

 

Det viser ny forskning, der har undersøgt hvordan det at spise de billige og populære bægre med nudler, hvor man bare skal tilføre kogende vand, påvirker helbredet.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i The Journal of Nutrition, er baseret på en spørgeskema-undersøgelse i Sydkorea, hvor indbyggerne er dem, der spiser flest bægre nudler i verden.

I de seneste år har sydkoreanerne samtidig oplevet en hurtig stigning i sundhedsproblemer, specielt hjertesygdomme, og et stigende antal af overvægtige voksne. Ændringerne kan medføre øget dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme samt øgede udgifter til sundhedspleje.

"selvom instante nudler er mest populære i asiatiske lande er sammenhængen mellem instante nudler og metabolisk syndrom ikke blevet undersøgt i større omfang," fortæller Dr. Hyun Joon Shin, der er en klinisk kardiologi stipendiat ved Baylor University Medical Center i Texas og ernærings epidemiologi ph.d.-studerende på Harvard School of Public Health.

Dr. Shin fandt, at kogeklare nuddelretter to eller flere gange om ugen var forbundet med cardiometabolisk syndrom, som øger en persons risiko for at udvikle hjertesygdomme og andre sygdomme som diabetes og slagtilfælde.

Han konstaterede også, at disse resultater var mere udbredte hos kvinder. det kan sandsynligvis tilskrives biologiske forskelle som kønshormoner og stofskifte mellem kønnene. Desuden har mænd og kvinder varierede spisevaner og der kan også være forskelle i nøjagtigheden af hvordan mænd og kvinder har udfyldt spørgeskemaerne.

En anden mulig faktor for kønsforskellen er det kemiske stof kaldet bisphenol A (BPA), som anvendes til emballering af nudler i Styrofoam beholdere. Undersøgelser har vist, at BPA interagerer med den måde som hormoner, specielt østrogen, sender beskeder gennem kroppen.

Uanset kønsforskellene i resultater eller deres årsager, viser undersøgelsen vigtigheden af at forstå de fødevarer, vi byder vores kroppe.

"Denne forskning er vigtig, da mange mennesker spiser kogeklare nuddelretter uden at kende de mulige sundhedsrisici," siger Dr. Shin.

"Mit håb er, at denne undersøgelse kan lægge et fundament for fremtidig forskning om de sundhedsmæssige virkninger af kogeklare nuddelretter."

Dr. Shin tilføjede, at undersøgelsens sundhedsmæssige konsekvenser kunne være betydelige - især hvis det fører til folk vælger sundere fødevarer.