Du må max spise 40 gram pølse om dagen

40 gram forarbejdet kød er max-grænsen for at undgå en øget risiko for tidlig død.
 

Spiser du mere end 40 gram pølser, skinke, salami eller andet forarbejdet kød om dagen stiger din dødsrisiko med 18 procent for hvert 50 gram.

Dette er resultatet af en undersøgelse af omkring 450.000 deltagere gennemført af Institut for Social- og Sygdomsforebyggelse ved universitetet i Zürich lavet i samarbejde med forskerkolleger fra hele Europa.

"Vi anslår, at tre procent af alle for tidlige dødsfald kan tilskrives et stort forbrug af forarbejdet kød," opsummerer Sabine Rohrmann fra instituttet i Zürich undersøgelsen, der netop er offentliggjort i tidsskriftet BMC Medicine.  

Mennesker, der spiser meget forarbejdet kød, som pølse, salami eller skinke løber en større risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom eller kræft. Problemet er, at kræftfremkaldende stoffer såsom nitrosaminer dannes gennem saltning, bejdsning eller rygning, og de kan være årsag til stigningen i kræftdødelighed. Men forarbejdet kød er også rige på kolesterol og mættet fedt, som er knyttet til en øget risiko for hjerte-kar-sygdom.  

Forbrug af forarbejdet kød er kun én faktor blandt mange, men en vigtig en.  

Smertetærskel er 40 g om dagen

Andre livsstils- og kostfaktorer påvirker sammenhængen mellem forbrug af forarbejdet kød og risikoen for sygdom eller dødelighed: for eksempel lever vegetarer ofte sundere end ikke-vegetarer, dyrker mere sport og er mindre tilbøjelige til at ryge. Dette gælder også for denne undersøgelse: De deltagere, der spiste mest forarbejdet kød spiste også mindre frugt og grønt, drak mere alkohol og røg mere. Men selv om man tager disse faktorer i betragtning er konklusionen stadig den samme:

Mennesker, der spiser mere end 40 gram forarbejdet kød om dagen, har en øget risiko for dødelighed i forhold til dem, der spiser færre end 20 gram om dagen.   Men kød er også er en vigtig kilde til vigtige vitaminer, især B-vitaminer og mineraler som jern:

"Derfor øger et moderat forbrug på op til 40 gram om dagen ikke risikoen for dødsfald," opsummerer Rohrmann undersøgelsen.