10 sygdomme fisk kan beskytte mod

Danskerne spiser alt for får fisk, selv om utallige undersøgelser har vist at det er meget sundere end rødt kød.

 

Blandt de officielle kostråd anbefales det at spise fisk mindst to gange om ugen svarende til mindst 300 gram, men alt for mange rækker nærmest tunge ved tanken om at spise fisk.

Istedet spiser vi store mængder rødt kød fra firbenede dyr ofte i forarbejdet form som hakkekød og pålæg, der har vist sig at være en af de største risikofaktorer for kræft.

Her er ti sunde grunde til at spise fisk mindst to gange om ugen:

1. Blodtryk

Fisk er vigtigt for at sænke blodtrykket fordi fedtsyrer medvirker til at åbne kalium-kanaler, der udvider blodårerne.

Det viser undersøgelser fra Friedrich Schiller University Jena i 2013, hvor forskere påviste de molekylære mekanismer af omega-3 fedtsyrers virkning på blodtrykket. Især docosahexaeonic syre (DHA) påvirkede kalium-kanalen.

Omega-3 fedtsyrer findes hovedsageligt i fede fisk som sild, laks og makrel, der har vist sig at sænke blodtrykket, styrke immunforsvaret og at have en positiv indvirkning på udviklingen af nervesystemet og det kardiovaskulære system.

Læs mere

2. Rynker

Omega-3 viste sig i en undersøgelse at hindre at en række vigige celler dør tidligere, fordi såkaldte telomerer i immunsystemceller fungerede længere.

Undersøgelse fra Ohio State University viste, at forsøgsdeltagere, der tog omega-3 kosttilskud i fire måneder forlængede telomerernes levetid.

Telomerer kan sammenlignes med plaststykket for enden af et snørebånd og skal hindre at celler ikke trevler - at de beholder deres oprindelige funktion - ved celledeling. Telomererne bliver kortere og kortere for hver celledeling og meget tyder på at de har afgørende betydning for et menneskes og andre organismers - aldring og levetid.

Forkortelsen har således betydning for hvornår huden begynder at rynke og hjernen og andre organer samt muskler begynder at svækkes.

Læs mere her

3. Livslængde

En undersøgelse fra Loma Linda University i Californien af vegetarers livslængde i forhold til personer, der spiser kød fra firbenede dyr viste at den gennemsnitlige dødsrisiko var 12 procent lavere, men især mennesker, der også spiste fisk og skaldyr havde en lavere dødsrisiko (19 procent) i forhold til kødspiserne.

Læs mere