VSåkaldte pesco-vegetarer, der holder sig til at spise fisk og skaldyr, ser ud til at have størst chance for at leve længe.

Så meget længere lever fiske-spisere

 

Drop kødet fra fugle og firbenede dyr, men fortsæt med at spise fisk og skaldyr. Det vil betyde at dit liv bliver forlænget med rigtig mange år.

Det viser en undersøgelse af dødeligheden hos over 70.000 amerikanere, der udfyldte spørgeskemaer om deres kostvaner.

Deltagerne var alle syvende dags adventister, hvis medlemmer tilskyndes til at føre en sund livsstil med vegetarisk kost og afholdenhed fra alkohol, tobak og koffein, og desuden anbefales de gammeltestamentlige kostregler mod svinekød og krybdyr.

Vegetarisk kost har været forbundet med en reduktion i risikoen for en række kroniske sygdomme som forhøjet blodtryk, metabolisk syndrom, diabetes 2 og iskæmisk hjertesygdom.

På baggrund af spørgeskemaerne opdelte forskerne de 73.308 deltagere i fem grupper:

  • kødspisere
  • semi-vegetar
  • pesco-vegetar (tillader fisk og skaldyr)
  • lacto-ovo-vegetar (tillader mejeri-og ægprodukter)
  • veganske (udelukker alle animalske produkter)

Undersøgelsen, der er udgivet i tidsskriftet JAMA Internal Medicine, konstaterer, at vegetarer oftere var ældre, havde en højere uddannelse, drak mindre alkohol, røg mindre, trænede mere og var tyndere.

Fisk bedre end intet kød

"Noget tyder på at vegetarers kostmønstre kan være forbundet med nedsat dødelighed," siger dr. Michael J. Orlich fra Loma Linda University i Californien.

Der var 2.570 dødsfald blandt undersøgelsens deltagere i løbet af en seks års periode. Den samlede dødelighed var seks dødsfald per 1.000 personår. Den gennemsnitlige dødsrisiko for de fire vegetar-grupper tilsammen var 12 procent lavere, men især gruppen, der spiste fisk og skaldyr havde en lavere dødsrisiko (19 procent) i forhold til kødspiserne.

Sammenhængen var meget mere tydelig for mænd end for kvinder - bl.a. på grund af en  betydelig reduktion i dødelighed grundet hjertekarsygdomme og iskæmisk hjertesygdom. Kvindernes dødelig på grund af hjertekar-problemer viste ingen betydelige reduktioner, indikerer resultaterne.

"Disse resultater viser en sammenhæng mellem vegetariske kostmønstre og lavere dødelighed i forhold til kødspiseres kostvaner," konkluderer forfatterne.

Tags: fisk, dødelighed, vegetar, pescovegetar, lakto-ovo-vegetar