Skip to main content
logo for klog kost

Undgå rynker og demens: Spis Fisk

{module Google Artikel Billedtop}
En daglig makrelmad eller silldemad kan måske udsætte den dag hvor din hud rynker og hjernen begynder at degenerere.
 

Vil du udsætte den dag, hvor din hud begynder at rynke og du får demens, så spis fisk.

Fiskeolien omega-3 viser sig i en ny undersøgelse nemlig at hindre at en række vigige celler dør tidligere, fordi såkaldte telomerer i immunsystemceller fungerede længere.

Telomerer kan sammenlignes med plaststykket for enden af et snørebånd og skal hindre at celler ikke trevler - at de beholder  deres oprindelige funktion - ved celledeling. Telomererne bliver kortere og kortere for hver celledeling og meget tyder på at de har afgørende betydning for et menneskes og andre organismers - aldring og levetid.

Forkortelsen har således betydning for hvornår huden begynder at rynke og hjernen og andre organer samt muskler begynder at svækkes.

Undersøgelsen fra Ohio State University viste, at forsøgsdeltagere, der tog omega-3 kosttilskud i fire måneder forlængede  telomerernes levetid.

I forsøgett var forlængelse af telomerers levetid i immunsystemceller mere udbredt hos folk, der væsentligt forbedrede forholdet mellem omega-3 fedtsyrer til andre fedtsyrer i deres kost.

Spis en marelmad hver dag

Især makrel, torskelever, laks, sild, men også hørfrø har et højt indhold af omega-3. En daglig makrelmad kan således gøre stor forskel på dit liv på både kort og lang sigt.

Undersøgelse deltagere fik enten 2,5 gram eller 1,25 gram omega-3 flerumættede fedtsyrer, der betragtes som "gode fedtstoffer", mens en placebogruppe fik piller med en blanding af olier, indeholdt i en typisk vestlig kost.

Tilskuddene havde et forhold mellem de to fedtsyrer EPA og DHA på 7-1 fordi tidligere forskning har vist, at EPA har flere anti-inflammatoriske egenskaber end DHA.

Desuden viste forholdet mellem omega-6-fedtsyrer og omega-3 fedtsyrer i en persons blod sig vigtigt for effekten.

Omega-6 fedtsyrer kommer fra vegetabilske olier, som også er vigtige for at beskytte mod hjertekar-problemer men forholdet mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer er i den vestlige verden alt for skævt - omkring 15-1, gvor det maksimalt burde være 4-1, mener mange forskere.

I undersøgelsen viste et lavere forholdstal mellem blodets indhold af omega-6 og omega-3 sig at have stor betydning for telomerernes længde. Jo mere omega-3 i forhold til omega-6, jo længere tid gik der før telomererne forsvandt.

Så samtidig med at man spiser fisk eller omage-3 tilskud kan det også være vigtigt at skære ned på omega-6 indholdet i kosten.

Færre frie radikaler

Omega-3 tilskud viste sig også at reducere oxidativt stress, forårsaget af frie radikaler i blodet, med omkring 15 procent i forhold til en placebogruppe.

Frie radikaler er ustabile atomer eller molekyler, der forsøger at blive stabile ved enten at stjæle fra eller afgive elektroner til andre stoffer. De stoffer der mister en elektron går så enten til grunde eller bliver selv en fri radikal, da de nu mangler et elektron. Denne kædereaktion, der dermed skabes i kroppen forbindes med bl.a. kræft, hjertekar-sygdomme og diabetes 2.

Undersøgelsen viste desuden at omega-3-tilskud sænkede et stof, InterLeukin-6 (IL-6), der er tegn på inflammation (betændelse) med 10 til 12 procent. Til sammenligning havde placebo-gruppen en stigning i IL-6 på 36 procent ved slutningen af studiet.

- Dette resultat antyder kraftigt, at inflammation er årsag til ændringerne i telomererne, siger Jan Kiecolt-Glaser, professor i psykiatri og psykologi ved Ohio State og hovedforfatter til en artikel om undersøgelsen i i tidsskriftet Brain, Behavior, and Immunity.

- Inflammation er desuden kernen i så mange sundhedsmæssige problemer fra hjertekar-problemer til gigt, at alt der kan reducere betændelse kan give ældre et bedre helbred i længere tid, siger hun.

Deltagerne i undersøgelsen omfattede 106 voksne med en gennemsnitlig alder på 51 år, som enten var overvægtige eller fede og levede stillesiddende liv. Forskerne havde udelukket mennesker, der tog medicin for at kontrollere humør, kolesterol og blodtryk samt vegetarer, patienter med diabetes, rygere, personer, der rutinemæssigt tog fiskeolie, eller dyrkede mere end to timers kraftig motion hver uge.

- Folk, der er mindre sunde end denne gruppe, og især dem, der har kronisk stress, kan opnå endnu flere fordele af omega-3 tilskud, siger hun.