Rosenkål er fulde af fibre, antioxidanter og anti-inflammatoriske stoffer. Foto: ThorPorre

5 sunde grunde til at spise rosenkål

 

Rosenkål er en rigtig sund delikatesse, som alt for mange hader fordi de fik serveret dem udkogte og ildelugtende i barndommen.

Men udover at være velsmagende, hvis den bare ikke koges i smadder, så kan det lille kålhovede faktisk beskytte mod en lang række sygdomme.

Rosenkål tilhører gruppen af korsblomstrede grøntsager, der bl.a. også inkluderer broccoli, blomkål, Rucola, Bok Choy og peberrod.

Et af de vigtigste årsager til at korsblomstrede grøntsager som broccoli og rosenkål i adskillige undersøgelser har vist sig at være nogle af de sundeste madvarer skyldes stoffet sulforaphan, der har vist sig at have kræftbekæmpende egenskaber. Faktisk opstår det først i forbindelse med at vi tygger grøntsagen, hvorved enzymet myrosinase omdanner glucoraphanin til sulforaphan.

Rosenkål er derudover en vigtig kilde til mange antioxidanter, herunder vitamin C, E og A (i form af beta-caroten). Det antioxidante mineral mangan findes også i rosenkål. Flavonoide antioxidanter som isorhamnetin, quercitin og kaempferol findes også i rosenkål, ligesom antioxidanterne kaffesyre og ferulasyre. Faktisk konstaterede en fransk undersøgelse at mængden af polyfenoler i rosenkål er større end i nogen andre korsblomstrede grøntsager - inklusive broccoli.

En anden vigtig anti-inflammatorisk næringsstof fundet i rosenkål er K-vitamin, der er en vigtig regulator af inflammatoriske reaktioner. Vi har brug for optimal indtagelse af dette vitamin for at undgå kronisk inflammation, der kan medføre gigt og en masse andre sygdomme. K-vitamin fremmer desuden knogletæthed og forebygger forkalkning af kroppens væv og er afgørende for flere hjerne- og nervefunktioner.

Her er 5 sunde grunde til at spise rosenkål:

1. Anti-inflammatorisk

Rosenkål har et højt indhold af glucosinolater (bl.a. glucoraphanin), der kan hjælpe os med at undgå kronisk inflammation. Glucosinolater bliver først aktive i kontakten med enzymet myrosinase og bidrager til at regulere inflammation. En anden af af glucosinolaterne er glucobrassicin, der konverteres til en isothiocyanate molekyle benævnt indol-3-carbinol (I3C), der er et anti-inflammatorisk stof, der rent faktisk kan fungere på det genetiske niveau og dermed hindre inflammatoriske reaktioner på et meget tidligt stadium.

2. Kolesterolsænkende

Det høje fiberindhold i rosenkål sænker vores kolesterol ved at binde fiberen til galdesyrer, som leveren producerer fra kolesterol med henblik på at fordøje fedt. Men da galdesyreren bindes til fiberen, bliver leveren nødt til at fremstille mere galdesyre - og til det forbruger den kolesterol og sænker dermed kolesterol-tallet.

3. Styrker hjertekarsystemet

Rosenkål udvikler sulforaphan fra glucosinolater, som ikke blot udløser anti-inflammatorisk aktivitet i vores hjertekar-system, men også kan forebygge og endda muligvis reparere skader på blodkar. Ved at regulere inflammation i kroppen, kan rosenkål bekæmpe udbrud af hjerteanfald, iskæmisk hjertesygdom og åreforkalkning. Desuden medfører et lavere kolesteroltal også mindre åreforkalkning og risiko for blodpropper og slagtilfælde.

4. Bekæmper kræft

Korsblomstrede grøntsager indeholder som tidl. nævnt en række glucosinolater, som hver danner et isothiocyanat - som sulforaphan - når det nedbrydes.

Isothiocyanater kan hjælpe med at forebygge kræft ved at fremme fjernelsen af potentielle kræftfremkaldende stoffer fra kroppen og ved at øge antallet af kræftbekæmpende proteiner.

I modsætning til normale celler deler kræftceller sig hurtigt og mister evnen til at reagere på signaler, der initierer celledød. Isothiocyanater har vist sig at hæmme celledelingen og inducere celledød for en række kræftformer - herunder blære-, bryst-, tyktarms-, lunge-, prostata-og ovariecancer.

5. Fordøjelse

100 gram rosenkål indeholder fire gram kostfibre, som er vigtig for fordøjelsen, forebygger forstoppelse og sikrer et lavt blodsukker. Sulforaphan beskytter også maveslimhinden ved at forhindre overvækst af Helicobacter pylori, en bakterie, der kan føre til mavekræft.