Blomkål og broccoli styrker immunforsvaret

Broccoli og blomkål er korsblomstrede grøntsager, der tilsyneladende styrker celler i mavatarm-systemet, som hindrer fødevareallergier.
 

Rucolasalat, blomkål og andre korsblomstrede grøntsager er meget vigtigere for at beskytte dit mavetarm-system end forskerne hidtil har vidst.

Ny forskning viser nemlig at grøntsagerne er afgørende for at styrke et gen, der sikrer produktionen af immunceller.

De immune celler, kaldet medfødte lymfeceller (ILC), findes i slimhinden i fordøjelsessystemet og beskytter kroppen mod "dårlige" bakterier i tarmen. De antages også at spille en vigtig rolle mod fødevareallergi, inflammatoriske sygdomme og fedme, og kan endog forhindre udviklingen af tarmkræft.

Det er forskerne Dr. Gabrielle Belz, Lucie Rankin og Dr. Joanna Groom fra Walter og Eliza Hall Institute i Melbourne, Australien, der har opdaget at genet T-bet er vigtigt for at opbygge disse vigtige immunceller og at genet reagerer på signaler i maden, vi spiser.

Forskerholdet viste at T-bet var afgørende for produktion af ILC, som er en nyopdaget celletype, der er afgørende for immunforsvaret af og beskytter kroppen mod infektioner fra fordøjelsessystemet.

"T-bet er et nøglegen, der instruerer precursorceller til at udvikle sig til ILC, hvilket sker som reaktion på signaler fra den mad, vi spiser, og fra bakterier i tarmen," siger Dr. Belz.

Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Immunology. Proteinerne i korsblomstrede grøntsager er kendt for at interagere med en celleoverfladereceptor, der aktiverer T-bet, og kan således have en vigtig rolle i produktionen af immuncellerne.

"Proteiner i korsblomstrerede grøntsager kan være en del af den samme signalvej, der bruges af T-bet til at producere ILC," siger Dr. Belz.

"Vi er meget interesserede i at finde ud af, hvordan grøntsagerne interagerer med T-bet for at producere ILC, så vi kan få større indsigt i hvordan den mad, vi spiser, påvirker vores immunsystem og tarmbakterier."

Vigtige for mavetarm-balancen

ILC er afgørende for at opretholde den skrøbelige balance mellem tolerance, immunitet og inflammation.

ILC producerer et hormon kaldet interleukin-22 (IL-22), som kan beskytte kroppen mod skadelige bakterier, siger Dr. Belz.

"Vores forskning viser, at uden T-bet genet er kroppen mere modtagelig for bakterielle infektioner fra fordøjelsessystemet. Dette antyder, at øgede mængder ILC i tarmen kan hjælpe i behandlingen af disse bakterielle infektioner," siger hun.

ILC medvirker til at opretholde et sundt miljø i tarmen ved at fremme gode bakterier og heale små sår og hudafskrabninger, der er almindelige i væv i tarmen. De kan også have en rolle i helbredelsen af kræft.

Læs også: Broccoli og spinat kan forsinke frygtet sklerose

"Opdagelsen af disse immunceller har åbnet for en helt ny måde at se på mavetarm-biologien," siger dr Belz.

"Vi er lige begyndt at forstå, hvor vigtige disse immuncellerne er i reguleringen af allergi og inflammation, og følgerne for tarmkræft og andre gastrointestinale lidelser som f.eks. Crohns sygdom," siger hun.