Soja kan reducere virkning af hormonforstyrrende stof

Soja kan afbøde effekten af det hormonforstyrrende stof Bisphenol A, der i forsøg med babyrotter har vist sig at skabe angst.
 

Sojabønner har i et nyt forsøg vist sig at kunne reducere den uro og angst, som babyer udvikler på grund af det hormonforstyrrende stof Bisphenol A, der bruges i plastikprodukter.

Bispehenol A (BPA) blev ganske vist for over to år siden forbudt i Danmark i produkter som sutteflasker og tudkopper og andre plastikprodukter til børn under 3 år.

Men stoffet har i undersøgelser både vist sig at kunne påvirke fostre og findes i belægningen på mange produkter, som både gravide og små børn også kan finde på at spise.

En undersøgelse fra Harvard Medical School har bl.a. vist at den indvendige belægning i dåsemad som dåsesupper, flåede tomater og kokosmælk kan forhøje kroppens niveau af Bisphenol A helt enormt.

Halvdelen af en testgruppe på 75 personer fik fem dage i træk serveret suppe fra dåse, mens den anden gruppe fik frisklavet suppe.

Gruppen, der fik dåsesuppe, viste sig efter de fem dage at have et niveau af Bisphenol A i kroppen, der var 1000 procent højere end det normale niveau på to microgram pr. liter.

Den nye undersøgelse fra North Carolina State University viser at Bisphenol A resulterer i stor uro og angst ved at forårsage signifikante ændringer i en specifik region af hjernen kaldet amygdala.

- Vi vidste, at BPA kan forårsage angst i en række forskellige arter, og ønskede at begynde at forstå, hvorfor og hvordan det sker, siger Dr. Heather Patisaul, der er lektor i biologi og hovedforfatter til en artikel i PLoS ONE. BPA er et kemisk stof i en lang række polycarbonat plast og epoxyharpikser, der bruges i produktionen af bl.a. epoxybelægninger og plastikprodukter, der bruges i fødevareemballage.  

Soja reducerede angsten

I undersøgelsen blev rotter udsat for lave doser af BPA i drægtighedsperioden, under amning og gennem puberteten.

En gruppe af dyrene blev fodret udelukkende soja, én anden gruppe blev sat på en soja-fri diæt, en tredje gruppe blev udelukkende fodret med soja og udsat for BPA, og én sidste gruppe blev sat på en soja-fri diæt og udsat for BPA.

Blodprøver viste, at de dyr, der blev udsat for BPA havde BPA niveauer, der lå på tilsvarende niveauer for mennesker. Tilsvarende blodprøver af dyr, der havde spist soja, havde samme mængde genistein, som vegetarer og andre, der regelmæssigt indtager sojaprodukter. Genistein er en østrogen-lignende isoflavon, en antoxidant, som findes i soja og som har vist sig at kunne bremse udviklingen af kræftceller.  

De unge rotter, der var blevet udsat for BPA, men ikke fik soja viste meget mere udtalt uro og angst, end unge rotter, der enten ikke var udsat for BPA eller var fodre med soja. Forskerne fandt også for første gang genændringer i hjernen, der kunne forbindes med denne forhøjede angst.  

Specifikt viste undersøgelsen, gen-ændringer i amygdala, der er en hjerneregion, som er kendt for at spille en rolle i undertrykkelse af reaktioner på angst og stress, forbundet med adfærdsmæssige ændringer. To af de berørte gener kan påvirke et hormon og neurotransmitter, der er forbundet med social adfærd.  

Imidlertid fandt forskerne også, at de unge rotter på soja-rig diæt ikke udviste angst - hvilket antyder, at soja kan afbøde virkningerne af BPA. Men en soja-rig kost rejser spørgsmål af sine egne.  

- Soja indeholder phytoøstrogener, der også kan påvirke det endokrine system, der regulerer hormoner, siger Patisaul.

- Det er ikke klart, om det er disse planteøstrogener, der afbøder virkningen af BPA,  eller om det er noget helt andet. Det er et spørgsmål vi håber at kunne afklare i fremtidig forskning.