Babygrønt sundere end voksne planter

Kimblade som på karse er sundere end de fuldt udvoksede planter.Karse, koriander, babyrødkål og en lang række kimblade, der er trendy i salater og sandwiches, er faktisk sundere end de fuldvoksne planter.

Den første videnskabelige analyse af næringsværdien i spiselige microgrøntsager har konstateret, at mange af disse trendy kimblade af grøntsager og urter har flere vitaminer og sunde næringsstoffer end de fuldt udvoksede planters blade.

Qin Wang fra University of Maryland påpeger, at microgrøntsager har vundet popularitet som en ny kulinarisk trend i de seneste par år, navnlig på dyrere markeder og ekslusive restauranter (Tænk bare på Noma). Disse frøplanter af spinat, salat, rødkål og andre grøntsager er normalt 3-10 cm høje og høstet senest 14 dage efter spiring.

De forbedrer farve, konsistens og smag i salater, supper, sandwich og andre fødevarer. Men til trods for deres voksende popularitet, fandtes ingen videnskabelige oplysninger om næringsstoffer i microgrøntsager i forhold til modne planter.

For at udfylde dette hul analyserede de vitaminer og andre phytokemikalier i 25 typer microgrøntsager.

Det viste sig, at microgrøntsager generelt har højere koncentrationer af sunde vitaminer og carotenoider end de modne planter. Men de fandt også større variationer i næringsstof-indholdet blandt de testede planter i undersøgelsen, der netop er offentliggjort i Journal of Agricultural and Food Chemistry.

For eksempel har micro rødkål den højeste koncentration af C-vitamin, mens de grønne Daikon radiser havde mest E-vitamin.

Blandt de 25 analyserede microgrøntsager havde rødkål, koriander, garnet amaranth, og grøn daikon radise de højeste koncentrationer af C-vitaniner, carotenoider, phylloquinon, og tocopheroler. Og i sammenligning med ernæringsmæssige koncentrationer i modne blade, havde microgrøntsagers første frøblade højere ernæringsmæssige værdier.

Koncentrationerne af vitaminer og carotenoider i popcorn-skud og golden pea slyngtråde var lave i forhold til andre microgrøntsager, men var fortsat lige så høj som nogle almindelige modne grønsager.

Forskerne noterede sig desuden at microgrøntsagerne havde en tendens til at ændre den ernæringsmæssige indhold, når de blev udsat for lys.