Skip to main content
logo for klog kost
Kvinde spiser jordbær fra køleskabet

Lys-dioder kan fordoble jordbærrenes holdbarhed

Har du prøvet at hive en bakke jordbær ud af køleskabet og opdaget at den bakke du købte billigt for et par dage siden nu er fuld af mug, så prøv at sætte en masse lysdioder ind i køleskabet.

{snippet start}

Det viser sig nemlig i en ny undersøgelse at bevare holdbarheden af i hvert fald jordbær, men formentlig også de fleste andre bær og mange andre madvarer.

Et forskerhold fra det amerikanske Department of Agriculture s (USDA) fødevarekomponent- og sundhedslaboratorium i Beltsville, Maryland, og Sensor Electronic Technology, Inc. (SETI) i Columbia, South Carolina, har i en ny undersøgelse påvist, at lav-niveau ultraviolet lys (UV) rettet mod jordbær i længere tid ved lav temperatur og høj luftfugtighed - svarende til et typisk køleskabs-miljø - forsinker fordærvelsen.

Læs også: Jordbær kan beskytte mod mavesår

Holdet brugte såkaldte LED, lysdioder, der udsendte ultraviolet lys på bølgelængder svarende til sollys, som er nået gennem jordens atmosfære.

Resultaterne, der bliver præsenteret i næste uge på konferencen Lasers and Electro-Optics (CLEO: 2013), er vigtige, fordi tidligere forsøg med traditionelle UV-lyskilder til opbevaring af madvarer har resulteret i alvorlige indtørring.

Forskerne har derfor tvivlet på at en lang eksponering af lavniveau UV-lys ville hjælpe mod forrådnelse.

Billig løsning

Lysdioder er nu hverdagskost takket være deres lange levetid, energieffektivitet og fordi de samtidig kan spænde over næsten hele bølgelængdeområdet fra tæt på ultraviolet til infrarød. Først for nylig har de dog kunnet spænde over hele bølgelængdespektret fra UVA til UVC.

Det gjorde det muligt for forskerne at tune det udsendte lys på de mest effektive bølgelængder til at påvirke bærrene korrekt.

Læs også: Dit hjerte er vild med jordbær

"UV-lysdioder gav en mulighed for at prøve lavspændingsudstyr, der fungerer godt i kulde og kan indstilles til at fungere i små rum som i et køleskab," siger forskeren Steven Britz fra USDA.

Forskerne placerede jordbær købt fra et lokalt supermarked i et mørkt køleskab og et andet parti i et køleskab hvor de blev belyst med UV-lysdioder. Resultaterne viste at de UV-behandlede bær fik fordoblet deres holdbarhed  - til ni dage uden at de blev ramt af skimmel - i forhold til de mørklagte bær. Bærrene blev sammenlignet på vægt, vandindhold, koncentration af udvalgte fytokemikalier, synlige skader og skimmelsvamp.

Læs også: Jordbær beskytter mod solskader

Baseret på disse opmuntrende resultater, arbejder forskerne på at kommercialisere teknologien til almindelige køleskabe.

Spørgsmålet er om forskerne har brugt bølgelængder som findes i almindeligt tilgængelige UV lysdioder eller om der kræves bølgelængder, som almindelige lys-dioder ikke dækker. Under alle omstændigheder er diodelys så billigt at det kunne være værd selv at forsøge sig frem.

Under alle omstændigheder forventes resultaterne at få stor indflydelse på køleskabsbranchen og kan sikre mindre madspild pga. forlænget holdbarhed og bevarelse af næringsværdien af friske råvarer.