Et dagligt æble ser ikke ud til at påvirke risikoen for lægebesøg.Et dagligt æble ser ikke ud til at påvirke risikoen for lægebesøg.

Holder et æble om dagen lægen væk?

Det gamle ordsprog om at 'et æble om dagen holder lægen væk' holder tilsyneladende kun hvis du tilføjer 'hvis du kan ramme ham'.

 

I hvert fald ifølge en ny undersøgelse fra University of Michigan School of Nursing, hvor forskere har evalueret resultaterne af patienters besøg hos lægen i forhold til deres æbleforbrug.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer til 8.399 patienter, der blev bedt om at oplyse deres kostindtag. 9 procent (753) spiste æbler og resten (7646) spiste ikke æbler.

Et æble om dagen talte kun med hvis deltagerne svarede, at de havde spist mindst 149 gram rå æble ellers talte deres forbrug som 0 æbler. Undersøgelsen sammenlignede også hvor meget størrelsen af æblet betød for deltagernes antal lægebesøg.

Æblejuice eller æblesaucer talte heller ikke med. 

Æblespiserne havde et højere uddannelsesniveau og var mindre tilbøjelige til at ryge.

Analysen viste ingen sammenhæng mellem æbler og sandsynligheden for at holde lægen væk i form af sundhedsydelser. Dog viste det sig at æblespisere havde et lidt mindre forbrug af  receptpligtig medicin.

Undersøgelsen fandt, at æblespisere var mere tilbøjelige til at holde lægen væk, men det var før justering for de socio-demografiske og sundhedsmæssige karakteristika for deltagerne - 39 procent af æble-spiserne undgik mere end ét årligt lægebesøg, mens det kun gjaldt for 33,9 procent af personer, der ikke spiste æbler.

47,7 procent af æble-spiserne brugte ikke receptpligtig medicin mens det kun gjaldt for 41,8 procent af folk, der ikke spiste æbler - og denne forskel overlevede de statistiske forbehold.

Æbler havde heller ingen betydning for hospitalsophold eller psykiske besøg.

Forskerne siger i deres endelige analyse, at æbler måske kun har begrænsede fordele i forhold til at reducere sundhedsudgifter.

Der kan måske være mere mening i et ordsprog, der hedder 'Et æble om dagen holder apotekeren væk."

Tags: æbler