Skip to main content
logo for klog kost

Kaffe kan forlænge dit liv med mange år

Drikker du tre kopper kaffe eller mere dagligt kan du forvente et mange år længere liv.

Det viser en ny undersøgelse fra University of Southern California, hvor forskere har sammenlignet dødsrisikoen hos over 185.000 mennesker med deres indtag af kaffe dagligt.

Deltagerne var mellem 45 og 75 år ved undersøgelsens start, hvor de udfyldte et spørgeskema om blandt andet deres kaffevaner - hvor mange kopper, de drak dagligt og om det var med eller uden koffein.

16 år efter var omkring 30 procent (55.000) af deltagerne døde og ved at undersøge deres dødsårsag og sammenligne med deltagernes kaffeforbrug kunne forskerne konstatere at kaffe var forbundet med en lavere risiko for død på grund af

  • hjertesygdomme
  • kræft
  • slagtilfælde
  • diabetes
  • respiratorisk sygdom
  • og nyresygdom

Folk, der drak en kop kaffe dagligt, var 12 procent mindre tilbøjelige til at dø i forhold til dem, der ikke drikker kaffe.

Men risikoen var endnu mindre for deltagere, der drak 2-3 kopper om dagen. De havde en 18 procent reduceret risiko for tidlig død.

{snippet start}

Og det var uanset om folk drak almindelig eller koffeinfri kaffe, hvilket tyder på, at sammenhægen ikke er skyldes koffein, siger Veronica W. Setiawan, der hovedforfatter på studiet og lektor i forebyggende medicin på Keck School of Medicine ved USC.

"Vi kan ikke sige, at kaffe vil forlænge dit liv, men vi ser en sammenhæng," siger Setiawan, som har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Annals of Internal Medicine.

"Hvis du kan lide kaffe, så drik op! Hvis du ikke drikker kaffe, så skal du overveje, om du skal begynde."

Undersøgelsen har en stor gruppe etniske deltagere fra bl.a. Hawaii, da øernes universitet deltog i undersøgelsen.

"Sådanne undersøgelser er vigtige, fordi livsstilsmønstre og sygdomsrisici kan variere betydeligt på tværs af race og etnisk baggrund, og resultater i en gruppe gælder ikke nødvendigvis for andre."

Eftersom sammenhængen blev set hos fire forskellige etniske grupper - afro-amerikanere, japansk-amerikanere, latinoer og indianske Hawaii-boere - er det sikkert at sige, at resultaterne gælder for andre grupper.

Tidligere undersøgelser fra USC og andre har vist, at drikke kaffe er forbundet med nedsat risiko for flere typer kræft, diabetes, leversygdom, Parkinsons sygdom, type 2 diabetes og andre kroniske sygdomme.

"Kaffe indeholder mange antioxidanter og phenolforbindelser, der spiller en vigtig rolle i forebyggelse af kræft," siger Setiawan, der selv drikker en til to kopper dagligt.

"Selv om denne undersøgelse ikke viser årsagssammenhæng eller peger på, hvilke kemikalier i kaffe der kan have denne "elixir-effekt", er det klart, at kaffe har betydning for en sund kost og livsstil."

{snippet resba}

Setiawan og hendes kollegaer undersøgte dataene for 185.855 deltagere, hvoraf afroamerikanere udgjorde 17 procent, indianske hawaiier (7 procent), japansk-amerikanere (29 procent), latinos (22 procent) og hvide (25 procent). Deltagerne besvarede spørgeskemaer om kost, livsstil, familie og personlig medicinsk historie.

De opdaterede deres kaffevaner hvert femte år.

Seksten procent af deltagerne rapporterede, at de ikke drak kaffe, 31 procent drak én kop om dagen, 25 procent to til tre kopper om dagen og 7 procent fire eller flere kopper om dagen. De resterende 21 procent havde uregelmæssige kaffevaner.

I løbet af undersøgelsen døde 58.397 deltagere. Hjertekar-sygdom (36 procent) og kræft (31 procent) var de førende dødsårsager.

Dataene blev justeret for alder, køn, etnicitet, rygevaner, uddannelse, allerede eksisterende sygdom, hård motion og alkoholforbrug.

Setiawan har i sin tidligere forskning fundet, at kaffe reducerer risikoen for leverkræft og kronisk leversygdom. I øjeblikket er hun er ved at undersøge, hvordan kaffen er forbundet med risikoen for at udvikle andre specifikke kræftformer.