Stoffet EGCG i grøn te kan starte en spiral, hvor kræftceller bliver udmarvet til de dør.Stoffet EGCG i grøn te kan starte en spiral, hvor kræftceller bliver udmarvet til de dør.

Grøn te bekæmper kræft i mundhulen

En forbindelse i grøn te saboterer kraftværkerne, mitokondrierne, i kræftceller og starter en kædereaktion, hvor kræften udmarves.

 

Forskere har længe været bevidst om, at grøn te har en effekt på risikoen for kræft i mundhulen, men nu har forskere fra Pennsylvania State University fundet en forklaring.

Tidligere undersøgelser har vist, at epigallocatechin-3-gallate - forkortet EGCG - i grøn te dræbte orale kræftceller uden at skade normale celler, men forskerne har ikke kunnet forklare hvorfor og hvordan forbindelsen alene ramte kræftceller.

"EGCG gør noget, som beskadiger mitokondrier, og skaden på mitokondrierne starter en cyklus, der forårsager mere skade indtil cellen dør," siger Joshua Lambert , lektor i fødevarevidenskab og meddirektør for Penn State Center for Plant og Mushroom Foods for Health.

Undersøgelsen viser, at EGCG kan udløse en proces i mitokondrier, der fører til celledød.

Forskerne studerede normale menneskelige orale celler side om side med orale kræftceller for at se forskellen på hvordan EGCG påvirkede kræftceller anderledes end normale celler. De udviklede de normale og kræftceller i petriskåle og udsatte dem derefter for EGCG, der er den store polyphenol grøn te, i koncentrationer, der typisk findes i spyt efter tygning af tyggegummi med grøn te. På forskellige tidspunkter kontrolleredes cellerne for oxidativ stress og tegn på antioxidant respons.

"Vi tog også en masse billeder, så vi kunne bruge fluorescerende farvestoffer, der måler mitokondriefunktion og oxidativ stress og faktisk se disse ting udvikle sig," siger Lambert.

Flere og flere reaktive iltarter

"Det ser ud som EGCG forårsager dannelsen af reaktive iltarter i kræftceller, som skader mitokondrierne og mitokondrierne reagerer ved at producere flere reaktive iltarter."

Efterhånden som denne nedtur for mitokondrierne fortsætter, reducerer kræftcellerne også deres antioxidante aktivitet, hvilket også yderligere svækker dem.

Til gengæld forårsager EGCG ikke denne reaktion i normale celler. Faktisk viste det sig istedet, at øge de normale cellers beskyttende egenskaber, fortæller forskerne, som har offentligjort deres resultater tidsskriftet Molecular Nutrition and Food Research.

Forskerne siger, at et protein kaldet sirtuin 3 - SIRT3 - er afgørende for fremgangsmåden.

"Det spiller en vigtig rolle i mitokondriefunktion og den antioxidante respons i masser af væv i kroppen, så den idé, at EGCG kan påvirke kræftceller ved at slukke for sirtuin 3-proteinet - og tænde det i normale celler, er formentlig gældende for flere former for kræft," siger Lambert.

Det næste skridt bliver at studere mekanismen i dyr. Hvis disse og menneskelige forsøg får succes, håber forskerne, at skabe kræftbehandlinger, der er lige så effektive som de nuværende behandlinger uden de skadelige bivirkninger.

"Problemet med en masse kemoterapi medicin - især i de tidlige faser - er, at de virkelig bare er rettet mod hurtigt delende celler, men det gør ikke kun kræftcellerne, men også cellerne i dine hårsække og celler i dine tarme, så du får en masse bivirkninger," siger Lambert.

"Men den slags bivirkninger ser du ikke med grøn te."

Tags: grøn te, EGCG, antioxidanter, mundhulen, mitokondrier, apoptosis