Kun 15 procent af befolkningen har den genvariation, der betyder at alkohol påvirker kolesterol positivt.

Kun hver 6. har godt af alkohol

Adskillige undersøgelser har vist at et moderat alkoholforbrug faktisk kan være sundt, men nu viser en ny svensk undersøgelse, at det kun gælder 15 procent af befolkningen i Sverige.

 

Især rødvin og øl har vist sig at have en række helbredseffekter, hvis man nøjes med at drikke en eller max. to genstande dagligt.

Især har alkoholen vist sig at have en positiv effekt på hjertekar-problemer, men ifølge den svenske undersøgelse fra Sahlgrenska Akademi, Göteborgs Universitet, gælder det kun for en del af befolkningen, som har en særlig genotype.

Undersøgelsen omfattede 618 svenskere med hjertesygdomme og en kontrolgruppe på 3.000 raske forsøgspersoner. Forsøgspersonerne blev inddelt forskellige kategorier baseret på mængden af alkohol, de indtog. De blev desuden testet for at identificere en bestemt genotype (CETP TaqIB), som i tidligere undersøgelser har vist sig at spille en rolle for de helbredsmæssige fordele ved alkohol.

Resultaterne bekræfter resultaterne af tidligere undersøgelser. Et moderat forbrug af alkohol hjælper med at beskytte folk med genotypen mod hjertekarsygdomme.

Forskerne mener derfor, at rådene om de helbredsmæssige fordele ved et moderat alkoholforbrug er alt for generelle.

"Moderat drikkeri har ikke alene en stærk beskyttende effekt," siger professor Lauren Lissner, som også deltog i undersøgelsen.

"Heller ikke denne genotype. Men kombinationen af de to synes at reducere risikoen for koronar hjertesygdom," siger professor Dag Thelle, professor emeritus ved Sahlgrenska Akademi, Göteborgs Universitet.

Genvariationen er ansvarlig for cholesterylester (CETP), der påvirker der gode HDL-kolesterol, som hjælper med at fjerne overskydende lipider fra blodkarrene. En hypotese er, at alkohol på en eller anden måde påvirker CETP så det gavner HDL-kolesterol.

En anden hypotese er, at alkohol indeholder sunde, beskyttende antioxidanter.

Forskerne mener, at en af de hypoteser eller begge kan vise sig korrekte, men hvordan HDL-kolesterol eller antioxidanter virker forbliver ukendte.

"Vores undersøgelse er et skridt i den rigtige retning," siger professor Thelle.

"Men der er behov for meget mere forskning. Antages det, at vi finder disse mekanismer, kan det være blive muligt en dag at lave gentest og afgøre, om folk hører til de heldige 15 procent."