Skip to main content
logo for klog kost

5 sunde grunde til at drikke te

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Danskerne drikker mest kaffe, men på verdensplan er te den næstmest udbredte drik - efter vand. Og det er der mange sunde grunde til.

En række artikler i American Journal of Clinical Nutrition viser at te udover at live op om morgenen både beskytter mod kroniske sygdomme, er slankende og forbedrer humøret.

Eksperter fra det amerikanske Department of Agriculture, National Institutes of Health, University of California i Los Angeles og University of Glasgow har - blandt andre - bidraget til temaets fremlæggelse af beviserne for sundheden ved te.

"Forskerne, der har bidraget med deres forskning og indsigt er blandt de bedste i verden, og sammen har denne forskning markant fremmet vor viden om te og menneskers sundhed," siger Jeffrey Blumberg, PhD., der er redaktør for tidsskriftets tema.

Slankende

Blandt de mange resultater er at te sikrer en sund kropsvægt.

Forskere, der har kigget på polyfenoler - naturlige forbindelser i te - fandt, at de, sammen med koffeinindholdet, øger energiforbruget og fedtforbrændingen, hvilket resulterer i vægttab og medvirker til at sikre en sund kropsvægt.

En undersøgelse viser, at personer, som drikker grøn te og koffein i gennemsnit taber 1,4 kilo over 12 uger selv om de fortsætter med at spise det samme.

Andre undersøgelser viser, at tedrikkere har lavere body mass indeks (BMI), mindre kropsfedt samt mindre taljer i forhold til hofter sammenlignet med personer, der ikke drikker te.

Derudover viste en undersøgelse, at te medfører en stigning i kalorieforbrændingen på omkring 100 kalorier i løbet af en 24-timers periode.

Reduceret kræftrisiko

Andre forskerne har konstateret, at polyfenolerne i grøn te kan bidrage til at stoppe udviklingen af visse kræftformer.

I en undersøgelse, observerede forskerne, at tedrikkende mænd havde en tredjedel så stor risiko for prostatakræft, som mænd, der ikke drak te. I en undersøgelse fik 9 procent af tedrikkende mænd prostatakræft, mens 30 procent af mænd, der ikke drak te, blev ramt af kræften.

{module 120}

Forskerne siger at te også beskytter mod kræft i mave-tarmkanalen, lungerkræft, brystkræft og hudkræft.

Bedre blodtryk

En undersøgelse foretaget af Dr. Claudio Ferri i Italien har desuden vist, at sort te nedsætter blodtrykket hos patienter med forhøjet blodtryk og også neutraliserede negative virkninger af måltider med højt fedtindhold på blodgennemstrømning og blodtryk i arterierne.

"Vores undersøgelser bygger på tidligere arbejder, der tydeligt viser, at bare en kop te om dagen sikrer en sund arteriel funktion og blodtryk. Disse resultater tyder på, at te væsentligt kunne nedsætte forekomsten af slagtilfælde, hjerteanfald og andre hjerte-kar sygdomme," siger Dr. Ferri som kommentarer til hans resultater.

Stærkere knogler

En anden fordel ved polyfenolerne i grøn te er at forbedre knoglernes kvalitet og styrke, især efter at man er ramt af knogleskørhed.

Te blev i en undersøgelse forbundet med en 30 procent reduceret risiko for hoftebrud hos mænd og kvinder, der var over 50 år.

Større opmærksomhed

Og hvis folk er i dårligt humør, så hjælper det at drikke te. Og i en undersøgelse viste te sig at forbedre opmærksomhedsevnen og at fremme et bedre fokus på opgaver.

Deltagerne i undersøgelsen drak 2-3 kopper te i løbet af 90 minutter, og det resulterede i bedre resultater i en opgave, der krævede deltagernes opmærksomhed. De følete sig også mere kvikke og opmærksomme end deltagere, der drak placebo.

Forskerne siger, at aminosyren theanine og koffein i te menes at give psykologiske fordele i form af større opmærksomhed, bedre humør og kognitiv ydeevne.

"Mennesker har drukket te i omkring 5.000 år tilbage til den ældste stenalder," siger professor Blumberg.

"Moderne forskning leverer beviset på, at der er reelle sundhedsmæssige fordele at vinde ved at nyde denne gamle drik."