Muffins lavet på solsikkeolie med flerumættede fedtsyrer forbedrer den kolesterolprofilen, selv om man tager lige så meget på som mennesker, der spiser muffins med plameolie, der er fyldt med mættet fedt.

Solsikkeolie sænker det dårlige kolesterol

Selv om du tager lige meget på efter at have spist mad fuld af enten mættet eller flerumættet fedt, så vil dit kolesterol forværres af den ene type fedt, men forbedres af den anden.

 

Det viser svenske forsøg med raske og normalvægtige voksne midt i 20'erne, som blev sat til at tage hurtigt på i vægt ved enten at spise en diæt med meget mættet fedt eller meget flerumættet fedt.

Svenske forskere gennemførte en syv-ugers undersøgelse af 39 voksne med en gennemsnitsalder på 27 år, der fik tre muffins ekstra hver dag - lavet med enten umættet solsikkeolie eller mættet palmeolie.

Studiet var designet således, at deltagerne ville tage omkring tre procent af deres kropsvægt på i løbet af undersøgelsen. En muffin blev tilføjet eller trukket fra deres daglige kost afhængigt af hvor meget vægt den enkelte tog på, mens alle deltagerne fortsatte deres normale kost og fysisk aktivitet niveauer. De svenske muffins havde et temmeligt høj indhold af kulhydrater og sukker, men kun dem, der blev lavet med mættede olier forhøjede kolesterol bekymrende. Dog viste begge grupper øget insulinresistens, der er et tidlig tegn på, at man risikerer diabetes senere i livet.

Trods sammenlignelig vægtøgning i begge grupper, havde deltagerne, der spiste muffins lavet med umættet fedt tendens til lavere indhold af det dårlige LDL-kolesterol. Desuden havde et bedre foholdtal mellem det totle kolesterol og det det såkaldt gode HDL-kolesterol og andre positive indikatorer for hjerte-kar-sundhed.

Mens den gennemsnitlige vægtforøgelse for begge grupper var på blot 2,2 procent, var forskellen på indholdet af det dårlige LDL-kolesterol i de to grupper LDL på hele 9 procent, og forskellen mellem de to grupper i forholdet mellem det samlede kolesterol og det gode HDL-kolesterol var på hele 18 procent.

"Selv i den tidlige voksenalder, er det vigtigt at undgå mad med et højt kalorieindhold og vægtøgning, men det er også vigtigt at indtage tilstrækkelige mængder af flerumættede fedtstoffer fra ikke-hydrogenerede vegetabilske olier," siger chefforskeren dr. Ulf Risérus, der er lektor i klinisk ernæring og Metabolisme ved Uppsala Universitet i Sverige.

"Nedsættelsen af forholdet mellem det totale kolesterol og HDL-kolesterol gennem indtag af flerumættet fedt er af særlig interesse, fordi de seneste store undersøgelser har vist at dette forhold synes at forudsige risikoen for hjertesygdomme endnu bedre end LDL-indholdet alene."

Kan forklare fit og fed

Forskerne er også overraskede over at virkningerne kom efter mindre end to måneder på en diæt med et højt kalorieindhold, med meget fedt og fedt og relativt meget sukker. De relativt hurtigt opståede negative metaboliske ændringer kan hjælpe med at forklare, hvorfor nogle overvægtige mennesker har større risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom på lang sigt.

Udtrykket "fit og fed" er blevet brugt til at beskrive overvægtige personer, der er fysisk fit; deres risiko for sygdom kan være mindre end for slanke, men stillesiddende person. I denne forbindelse er det klart, at vægtøgning fra en kalorierig kost med et højt indhold af flerumættede fedtsyrer giver en lidt mere metabolisk gunstig vægtøgning, end hvis de ekstra kalorier hovedsageligt kommer fra mættet fedt.

Risérus mener, at virkningerne af en kost med et højt indhold af mættet fedt er fuldt ud mulige at omvende. Forskerholdet håber at få videnskabelige beviser for denne tro med resultaterne fra et nyt forsøg, der følger deltagerne i en måned efter at dehar taget på.

"Undersøgelser med disse olier på normalvægtige deltagere har vist, at de negative virkninger på det dårlige LDL-kolesterol synes at forsvinde kort tid efter, at de stopper med at spise mad med mættet fedt, og det kan også være tilfældet for overvægtige," siger han.

"Sådanne data vil være vigtige for at tilskynde folk, der har taget på i vægt til at tabe sig og sænke deres metaboliske risiko."