J.R. er blevet veganer

Larry Hagman er blevet kræftfri efter at han skiftede til en veganer-diæt.Larry Hagman, der spiller J.R. i Dallas er blevet veganer efter at han i 2011 fik kræft.

Den 80-årige stjerne, der netop nu kan ses i nye afsnit af den populære 80-serie på Kanal 4, har ikke villet afsløre hvilken kræftform han lider af, men han vil gerne fortælle om sin veganer-diæt.

Dallas foregår i Texas, der om noget er USAs kød- og bøfstat, men for Larry Hagman har en kødfri diæt været afgørende for hans liv. Han er nu fri for kræft.

- Efter de første par måneder, savnede jeg ikke kød. Jeg har tabt mig 15 kilo, jeg føler mig bedre og har fået mere energi. Jeg har det godt. At kunne arbejde som 80-årig er altså rart, siger han.

Det var hans kollega Linda Gray (Sue Ellen i Dallas), der opfordrede ham til at droppe kødet.

- Da jeg fik diagnosen, sagde Ms. Gray, "Nu bliver du nødt til at blive veganer." Jeg sagde, 'Er du gal?" Hun siger, 'Nej, det vil hjælpe dig. Det vil sikre at du slipper af med alle de steroider fra kød og kalkun og kylling, oksekød og alting, og det vil rense din krop, fortæller Hagman.

- Nu lever jeg på friske grøntsager, sunde drikke, der smager af l**t, men som jeg er overbevist om har hjulpet mig med at komme igennem sygdommen.

Linda Gray anbefalede ham en professionel vegetar-kok Nancy Andersson, som han mener er verdens bedste vegetar-diætist og har reddet hans liv.

- Hun satte mig på denne diæt, hvor jeg får drikke, der er lavet på grønkål og spinat og agurk.

- Jeg er blevet lidt af en vegansk fanatiker, men jeg tror, det har holdt mig stærk. Jeg vil sandsynligvis genindføre fisk og æg på et tidspunkt, men kødet er væk for evigt, og det samme er mælk. Jeg ønsker ikke disse hormoner og steroider i min krop.